J.J. Abrams sagde nej til stor Apple-aftale

Superinstruktøren J.J. Abrams kunne have stukket 500 millioner dollars i lommen takket være tilbud fra Apple - men han valgte at sige nej tak.

J.J. Abrams sagde nej til stor Apple-aftale

The Hollywood Reporter har fundet frem til, hvorfor instruktør og producer J.J. Abrams sagde nej til en stor 500 millioner dollar-aftale med Apple. Aftalen ville betyde, at hans produktionsselskab Bad Robot blev en af de primære skabere af indhold til Apple TV+. Det var Abrams imidlertid ikke så interesseret i.

 

J.J. Abrams ville ikke bare være en del af Apple

Han og konen Katie MaGrath vil have mulighed for at sælge selskabets produktioner til andre end bare Apple, mens Apple ville have eksklusivt materiale til Apple TV+. Det fik Abrams til at blive hos WarnerMedia, selvom aftalen der giver mindre i pengepungen.

Det fortæller kilder tæt på sagen til The Hollywood Reporter. Derimod kan et fortsat samarbejde med en etableret gigant som WarnerMedia give større muligheder for produktionerne. Det siges, at Abrams ville garantere sig en række pladser i Warner Bros.’ kalender over filmpremierer, men det vides ikke, om det er en del af aftalen.

Se også: Hvor meget koster Apple TV+?

 

Kan lave hvad han vil med WarnerMedia

Med aftalen med Warner får Abrams nu mulighed for at skabe det, han vil, og få rigtigt store omsætninger, i milliardklassen, hvis det bliver succeser. Bad Robot vil for eksempel kunne skabe programmer som Lisey’s Story og sælge det til andre, som for eksempel Apple.

Dermed håber Abrams også, at han kan gøre Bad Robot til et ”forbruger navn” og få sine kreationer ud til så bredt et publikum som muligt. Noget, der ikke er muligt, hvis man låser sig til en bestemt tjeneste som Apple TV+.

Se også: Bedste mobiltelefoner til video streaming

 

 

Bekymret over Apples manglende fokus på biografer

Abrams ville også være blevet begrænset i at arbejde med andre projekter uden for Bad Robot for andre studier så som hans arbejde med Star Trek for Paramount. Desuden bekymrede det Bad Robot, at Apple ikke har en klar model for distribution til biografer – et område, Apple slet ikke har berørt endnu.

Med andre ord er listen med årsager til at blive hos WarnerMedia lang for J.J. Abrams, og han var efter sigende var skuffet over det medieevent, Apple havde i marts, hvor Apple TV+ blev præsenteret, samt uenighed om Bad Robots værdi.

Det betyder ikke, at J.J. Abrams ikke længere skal producere indhold til Apple TV+. Tværtimod producerer han flere programmer som Little Voice, My Glory Was I Had Such Friends og Stephen King-novellen Lisey’s Story.

Se også: Nyheder om Apple TV