Huawei lancerer nyt flagskib i Danmark den 24. oktober

Huawei oplyser nu, at de er klar med en ny mobil på dansk grund den 24. oktober - det bliver en mobil, der er langt billigere end Mate 30 Pro.

Huawei lancerer nyt flagskib i Danmark den 24. oktober

Huawei har netop lanceret Mate 30 Pro, der dog ikke kommer til Danmark i første omgang på grund af de sanktioner, som selskabet er ramt af fra amerikansk side. Det er ærgerligt, for den ser både flot og god ud – til gengæld oplyser Huawei nu på Facebook, at de er klar til at præsentere en ny mobil til danske brugere den 24. oktober.

 

Huawei lancerer ny mobil i Danmark den 24. oktober

Vi har tidligere skrevet om, at Huawei ville præsentere en ny model kort tid efter lanceringen af Mate 30 Pro, men den præcise dato kendte vi ikke og heller ikke præcis, hvilken model det bliver. Datoen kender vi nu og den er altså som sagt den 24. oktober. Hvilken mobil, der bliver tale om, er dogikke afsløret, men Huawei oplyser, at den får en pris på 3.699 kroner, altså meget billigere end Mate 30 Pro, der formentlig kommer til at koste det dobbelte, hvis den kommer til Danmark.

Der har tidligere været tale om, at telefonen kommer med fire kameraer, er meget kraftfuld med hurtig brugerflade og har god batteritid og et bud er, at der er tale om Huawei Nova 5T. Til en pris på 3.699 kroner kan man indvende, at der ikke er tale om et direkte flagskib, men til prisen er en meget attraktiv ud. Der findes dog efterhånden mange attraktive modeller i dette prisleje.

Huaweis danske landechef, RenKe, udtalte forleden til mobil.nu, at det er vigtigt for selskabet at sætte sig på dette prissegment og det er årsagen til, at de i første omgang satser mest på denne nye mellemklassemobil.

Se også: Find bedste pris på Huawei mobiler

 

Nova 5T også påvirket af sanktioner

Nova 5T blev også lanceret her i september og er dermed også på listen over telefoner, der rammes af de amerikanske sanktioner. Den kommer formentlig med Android, men Play Store, Googles tjenester og apps samt vigtige apps som for eksempel bank- og betaling-apps kan blive en udfordring.

Huawei satser for tiden på at få udviklet en masse danske apps til deres egen app store, AppsGallery og det bliver spændende at se, om Huawei har held af at få vigtige apps til bank og betaling (for eksempel MobilePay) med til lanceringen og om de har en løsning til at gå Googles tjenester og apps med i telefonen uden at brugerne selv skal finde dem i andre app stores.

Se også: Nyheder om Huawei