Undersøgelse: USA, Kina, Japan og Sydkorea kommer til at dominere 5G
Ifølge en ny undersøgelse kommer Europa til at halte bagud, når det gælder antal 5G-abonnenter i 2025. I stedet er det i Kina, USA, Sydkorea og Japan, man vil have flest brugere opkoblet på 5G-nettet. I Europa er udbygningen af 5G-nettet langsommere, og derfor vil det også gå langsommere at få almindelige brugere på nettet.
Anderledes ser det ud for erhvervslivet, hvor 5G vil kunne køre ”smarte” fabrikker ved hjælp af robotter, apparater og sensorer.
Kina, USA, Sydkorea og Japan vil stå for halvdelen af verdens 5G-abonnenter i 2025
Chefsforsker ved GSMA Intelligence, Tim Hatt mener, at det bliver et fåtal lande, der fører an i 5G-kapløbet, mens resten af verden følger efter. De fire nævnte lande vil derfor stå for over halvdelen af det totale antal 5G-abonnenter i 2025, mener han.
Her er vurderer andre, at Kina vil være klart dominerende på 5G blandt de fire lande. Set i tal, mener GSMA, at 5G-nettet i 2025 vil være nået ud til 66 procent af Sydkoreanerne, 50 procent af amerikanerne og 49 procent af japanerne, mens der i verdens mest folkerige land, Kina, vil være 600 millioner 5G-abonnenter. På verdensplan regner GSMA med, at 1,57 milliarder mennesker vil have 5G-net i 2025. Det svarer til 18 procent af mobilbrugerne.
15-20 dyrere 5G-abonnenter
Mange er blevet overraskede over, hvor hurtigt 5G-netværket bliver rullet ud i nogle lande.
De brugere, der tidligt er hoppet med på 5G-nettet, har i en del tilfælde betalt 15-20 procent mere for opkoblingen. ”Mere for mere” kalder operatørerne det, men erfaringen viser, at priserne formentlig kommer til at falde igen, når nettet bliver mere udbredt.
Se også: De bedste priser på mobilabonnementer
5G får stor betydning for erhverv og industrier
Indenfor industrien i Europa forventer man, at der i løbet af nogle år vil ske en udvikling omkring industrimæssig brug af Internet of Things, hvilket vil være en hjælp for mange virksomheder til at dække de omkostninger, der følger med 5G.
GSMA anbefaler desuden operatørerne at indgå i samarbejde med erhvervskunder i stedet for at sælge udstyret til dem. Forskerne mener, at det er et marked, der kan blive flere 1.000 milliarder dollars værd, når vi kommer til 2025 og let overgå mobilindustriens samlede omsætning sidste år. Kun 5 procent af beløbet vil komme fra forbindelser, hvilket tvinger operatørerne til at konkurrere med større konsulentvirksomheder og giganter inden for teknologi som Amazon og Microsoft om resten.
Se også: Mobilselskaber med bedste netværk
Udviklingen ser anderledes ud i udviklingslande
Anderledes ser det ud i udviklingslande, for det snarere er udbredelse af 4G-net til rimelige priser til alle borgere, der er i gang, ikke 5G-udbygningen. De nærmeste år kommer det til at påvirke milliarder af mennesker, mener GSMA. Det gælder blandt andet markeder som Nigeria, Indien, Indonesien og Mexico, hvor en kombination af billige Android-mobiler og data til rimelige priser giver grobund for vækst.
Det får GSMA til at forudsige, at 59 procent af verdens mobilforbindelser i 2025 vil være 4G. I mange lande er der lang udsigt til 5G, med andre ord. Samtidig, nævner Hatt, er de fleste på 4G-nettet udelukkende mobile, der er ingen computer med i billedet. Det er et ændret billede sammenlignet med tidligere, men operatørerne er parate.
Se også: Nyheder om 5G