Call of Duty: Mobile understøtter snart controllere
Der er visse spil, som Call of Duty, hvor det absolut er en fordel at have en fysisk controller, når man spiller. Hvad enten man foretrækker en gamepad eller mus og tastatur, er de fleste nok enige om, at en controller er meget bedre end at skulle bruge knapper på en skærm.
Controller-styring på vej til Call of Duty: Mobile
Vi har faktisk tidligere hørt om, at understøttelse af controller til Call of Duty: Mobile kunne være på vej, og nu er en community-post blevet delt på Reddit, hvor udviklerne har meddelt, at supporten snart kommer.
“Just a quick note, but we are planning to release controller support soon and are just finalizing the specifics of how it will be working in the game, specifically with matchmaking. Keep checking back for more on this as we get closer to release.”
Se også: Find bedste telefon til gaming
Vil skelne mellem dem med og uden controllere
Det lader også til, at udviklerne vil adskille de spillere, der kører med controllere, fra dem, der ikke gør. Det er et kendt faktum, at dem, der spiller med controller, har en fordel frem for dem, der ikke bruger en controller.
Derfor er det også mest retfærdigt at parre spillere sammen baseret på det, så striden bliver på lige vilkår. Bagsiden af medaljen kan være, at man kan behøve at vente længere på at kunne spille, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange spillere med controller.
Vi forestiller os, at det er den slags udfordringer, udviklerne prøver at løse, inden understøttelsen af controllers kommer.
Se også: Nyheder om mobilspil