OnePlus 3 får sin sidste opdatering
OnePlus 3 blev lanceret tilbage i 2016, men det føles næsten som om, det er længere tid siden, den blev lanceret. I hvert fald er der sket meget med selskabets telefoner siden den gang.
OnePlus har siden lanceringen af OnePlus 3 fodret den med løbende opdateringer, men nu er det ved at lakke mod enden.
Se også: Find priser på mobiltelefoner
Sidste opdatering på vej ud til OnePlus 3
Mobilproducenten oplyser i hvert fald selv, at den sidste opdatering til telefonen er på vej ud til den.
Det er dog ikke en super spændende opdatering, der hives op af hatten, men stadig en vigtig opdatering. Det drejer sig nemlig om en sikkerhedsopdatering, som også indeholder opdateringer til Googles apps og så fixer den nogle af de fejl, der måtte være.
Med denne opdatering kan man fint beholde telefonen noget tid endnu, inden man bør skifte den ud, hvis særligt sikkerhed betyder meget for en. Faktisk er OnePlus 3 en af de telefoner, der har været bedst til at blive opdateret over længere tid.
Det bliver spændende at se, om nogle af selskabets nyere telefoner også bliver opdateret i lige så lang tid – for eksempel kunne det være rigtig fint med opdateringer de næste tre år af for eksempel 7T og 7T Pro.
Se også: Nyheder om OnePlus