Billeder af iPad 2

Her kan du se alle billeder af den nye iPad 2.

Billeder af iPad 2

Som det ses på billederne kommer den både i en hvid og en sort model, og i modsætning til iPhone 4 lover Apple og Steve Jobs, at BEGGE modeller vil være at finde på hylderne lige så snart iPad 2 bliver sat til salg i butikkerne. I USA vil det sige den 11. marts, mens vi i Danmark må vente til den 25. marts.

iPad 2 er med sine 8,8 mm væsentligt tyndere end den originale iPad. Faktisk er den tyndere end selv iPhone 4.

Udover at være tyndere og lettere har iPad 2 også fået et mere afrundet design, men ellers ligner den til forveksling den oprindelige iPad. Især set forfra er det nærmest ikke til at kende forskel på de to produkter.

Prisen bliver da også identisk. iPad 2 kommer for alle modellers vedkommende til at koste nøjagtig det samme som iPad 1.