Huawei Matepad Pro – vil være både laptop og tablet

Huawei Matepad Pro er 1n 10,8 tommer stor tablet, der også vil forsøge at udfordre laptops - desværre er der stor sandsynlighed for, at den ikke kommer til Danmark.

Huawei Matepad Pro – vil være både laptop og tablet

Huawei Matepad Pro er netop blevet lanceret og er en hybrid mellem en laptop og tablet. I hvert fald må den ses som en konkurrent til Apples iPad Pro, når det gælder hardware. I modsætning til Apples iPad Pro, så er der dog desværre stor risiko for, at vi ikke får Matepad Pro at se i Danmark.

 

Huawei Matepad Pro- specifikationer og funktioner 

Skærm

Huawei Matepad Pro har 10,8 tommer AMOLED-skærm med opløsning på 2.560 x 1.600 pixel og skærmformatet er 16:10.  Der er meget begrænset ramme om skærmen, så den ser ret lækker ud på billeder i hvert fald.

Med ramme, der er kun 4,9 millimeter bred får man front med 90 procent skærm. Derudover sidder der ikke en kamerasensor i rammen – den sidder derimod i skærmen lige som vi ser på mange telefoner i dag.

Det drejer sig om et selfie-kamera på 8 megapixel og på bagsiden sidder hovedkameraet med 13 megapixel.

Huawei Matepad Pro pris

Se også: Priser på tablets

 

Brugerflade og hastighed

Matepad Pro er udstyret med en Kirin 990 processor og den har enten 6 eller 8 GB RAM og hukommelse på enten 128 eller 256 GB. Det er dermed samme processor, som sidder i Mate 30 Pro, som vi endnu ikke har set i Danmark. Batteriet har en kapacitet på 7.250 mAh og understøtter Huaweis 40W-opladning. Det betyder, at man vil kunne oplade Matepad Pro fra 0-100 procent på godt et par timer. Den kommer i både en Wifi variant og en Wifi / 4G variant.

Der er også trådløs opladning med 15W og omvendt opladning med 7,5 W.

Brugerfladen er Android 10 med EMUI 10 henover og som det var tilfældet med for eksempel Mate 30-serien, så kommer den uden Google Mobile Services suiten, så der er altså ingen af Googles tjenester eller adgang til Play Store.

Den har en laptop-mode med en mere traditionel PC-brugerflade med multi-vindue funktion og pen understøttes også.

Se også: Find bedste tablet

 

Pris og tilgængelighed

Huawei Matepad Pro kommer i første omgang kun ud på det kinesiske marked og det virker usandsynligt, at den kommer ud på andre markeder på grund af situationen med USA – med mindre der kommer noget drastisk positivt nyt fra den kant.

Planen er, at den skal være klar til salg fra den 12. december. Prisen ser ud til at blive ganske skarp. Direkte omregnet til danske kroner koster den mindste variant cirka 3.200 kroner.

Se også: Nyheder om tablets