Spotify Kids kommer til Danmark – musik og historier til børn

Spotify Kids er nu tilgængelig i Danmark for Spotify Premium abonnenter - appen er gratis og giver adgang til musik og historier målrettet børn.

Spotify Kids kommer til Danmark – musik og historier til børn

Spotify Kids kom i en betaversion tilbage i oktober i år, men kun i Irland til en start – nu er den nye app specifikt udviklet til børn fra tre år op op dog klar i Danmark.

 

Spotify Kids klar i Danmark

Appen lanceres i dag i Danmark i en beta-version og vil gradvist blive udrullet i de resterende markeder globalt, hvor Premium Family er tilgængeligt.

Spotify Kids beskrives som en “lydlegeplads til unge lyttere, udviklet med omtanke på sikkerhed og integritet”. Den giver adgang til musik til at synge med på og historier, som børn kan udforske, både på egen hånd og sammen med familien.

Alt indholdet er håndplukket af streaming-tjenestens redaktører med fokus på at sikre, at alt indhold er egnet til børn, forklarer Spotify. Produktet er designet til at beskytte børns integritet og give forældre ro i sindet ved hjælp af forældrekontrol. Forældre kan vælge en oplevelse med fokus på ”lyde til yngre børn” eller ”lyde til ældre børn” baseret på, hvad de synes er bedst for deres børn.

Se også: Mobilabonnementer til børn

 

Kun tilgængelig for Spotify Premium Family-abonnenter

Spotify Kids-appen er tilgængelig eksklusivt for Spotify Premium Family-abonnenter, men uden at man skal betale ekstra for det og er nu tilgængelig til download til iOS og Android i Danmark. Det vil være muligt afspille sange offline i Spotify Kids, men i begyndelsen dog kun på iOS.

Se også: Nyheder om Spotify