Tip: Optimér batteriopladning på iPhone og forlæng batteriets levetid
Efter at have haft iPhone 11 Pro Max i nu et par måneder, så går det op for en, at den ekstra batterikapacitet faktisk er den bedste opdatering, Apple er kommet med i meget lang tid til iPhone. Den har fået cirka 800 mAh ekstra batterikapacitet sammenlignet med iPhone Xs Max fra sidste år – iPhone 11 Pro har fået cirka 400 mAh ekstra batteri.
I hvert fald gør de 800 mAh ekstra batteri på 11 Pro Max en markant forskel med betydeligt bedre batteritid – det manglede selvfølgelig også bare, når man forbedre batterikapaciteten med 25 procent og samtidig kommer med en processor, der bruger mindre batteri.
Nu handler det dog faktisk ikke kun om, hvor lang tid der går mellem, at man skal lade batteriet op, for at definere et godt batteri på en mobil. Det er også dejligt, hvis man ikke årligt skal skifte batteriet ud, fordi det begynder at blive slidt og dermed mister batterikapacitet. Lige netop dette kan man faktisk selv gøre en aktiv indsats for at sikre med de nye iPhone 11-telefoner.
Se også: Test af iPhone 11 Pro Max
Forlæng batteriets levetid i iPhone med Optimeret batteritilstand
For at sikre batteriet længst mulig levetid, inden det begynder at blive slidt, kan man benytte funktionen ‘Optimeret batteritilstand’.
For at aktivere skal du gå ind i Indstillinger > Batteri > Batteritilstand > Optimeret batteritilstand. Tryk på knappen til højre, så den bliver grøn. Når Optimeret batteritilstand er aktiveret, lades batteriet kun op til 80 procent af den fulde kapacitet og lader så det sidste op lige inden man bruger mobilen. Det er ikke sådan, at den så lader det sidste op to minutter før, du skal ud af døren. Tanken er, at de fleste lader mobilen op om natten. Det er skadeligt for batteriet over tid, hvis det hver nat lader op i nogle timer, selvom batteriet er på 100 procent.
Med Optimeret batteritilstand lærer mobilen din opladningsrutine at kende, så den stopper med at lade op ved de 80 procent og så lader den igen op i tide, inden man for eksempel står op. På den måde belastes batteriet mindst muligt i iPhone.
Se også: Find priser på iPhone 11
Lynoplader i æsken til iPhone 11 Pro og 11 Pro MaX
Det er i øvrigt også dejligt, at der nu endelig følger en lynoplader med i æsken til iPhone 11 Pro og Pro Max. Det er godt nok kun en 18W oplader, men det erlangt bedre end den 5W oplader, der ellers normalt har fulgt med iPhone.
Der følger dog kun den sædvanlige 5W oplader med i æsken til den billige iPhone 11.
Se også: Guide til iPhone
Mere om emnet
Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. katrine gik videre med historien. Allerede d. 28/11/2019 fulgte vi op med en artikel omkring Apple regner med at sælge omkring 100 millioner iPhone 12-telefoner i 2020 – Forstættelsen i sagen kan læses her. Se også de seneste nyheder om emnet her.