Apple: iPad 2 lanceres 2. marts

Apple har netop inviteret til presseevent i London. Alt tyder på, at Apple nu lancerer iPad 2.

Apple: iPad 2 lanceres 2. marts

Som sædvanlig har rygterne svirret om den kommende iPad 2. Ikke mindst lanceringsdatoen har været genstand for spekulation. Så sent som i går kunne en række medier viderebringe rygter om, at iPad-lanceringen ville blive udskudt til juni måned på grund af flaskehalsproblemer med fremstillingen af den nye iPad 2.

Men nu er det ganske vist. iPad 2 lanceres på onsdag den 2. marts. Apple har netop udsendt en presseinvitation, som ikke overlader meget til fantasien. Vi vil naturligvis være til stede i London til den europæiske gren af lanceringen, som vi dækker live.

Her er en oversigt over, hvad vi på nuværende tidspunkt ”ved” om den kommende iPad 2:

  • Understøttelse af Facetime
  • To kameraer, for og bag, inklusive HD video
  • Gyroskop
  • MicroUSB-port (ikke til filoverførsel men for at understøtte fremtidige opladere)
  • 2 GHz processor baseret på ARM Cortex A9 1 GHz dual core
  • 512 MB RAM
  • Imagination PowerVR SGX543 grafikkort
  • Tyndere og lettere end den eksisterende iPad