Privacy International advarer mod præinstallerede apps på telefoner

Organisationen Privacy International advarer mod præinstallerede apps på Android-telefoner - de udgør nemlig en stor sikkerhedsrisiko.

Privacy International advarer mod præinstallerede apps på telefoner

De fleste Android-telefoner har mange præinstallerede apps, som ikke kan afinstalleres og som ikke gennemgår samme sikkerhedskontrol som andre apps. Denne type præinstallerede apps hentes nemlig ikke via Play Store og det har fået organisationen Privacy International til at reagere.

Privacy International advarer mod præinstallerede apps på mobiler

I følge Privacy International udgør de nemlig en stor sikkerhedsrisiko,da de fleste af ikke tvinges igennem samme sikkerhedstjek som de apps, brugerne henter ned fra Google Play. Organisationen Privacy International har 53 medlemmer og der er nogle tunge navne blandt, for eksempel Electronic Frontier Foundation og søgemaskinen Duckduckgo.

De opfordrer nu til i et åbent brev til Google, at Google indfører skarpere sikkerhedskrav til præinstallerede apps, så de skal gennemgå samme sikkerhedsprocedure som almindelige apps, der hentes ned fra Google Play. De opfordrer også Google til, at det er muligt at afinstallere disse præinstallerede apps på mobilen.

Se også: Advarer mod store sikkerhedsfejl i Android

Flere sager om skadelig software i præinstallerede apps

Opfordringen kommer i kølvandet på rapporter om solgte telefoner i USA med skadelig software, der kom med præinstallerede apps. Privacy International understreger den potentielle risiko ved præinstallerede apps, at de automatisk får adgang til brugernes lagerplads, kamera og mikrofoner for eksempel.

Google har endnu ikke kommenterret på det åbne brev fra Privacy International.

Se også: Nyheder om IT-sikkerhed