Boris Johnson om 5G: Hvilke alternativer er der til Huawei?
Ifølge den amerikanske regering anses Huawei og deres 5G-udstyr for at udgøre en national sikkerhedsrisiko, hvis man benytter deres udstyr i udbygningen af 5G-netværket i sit land. At bruge udstyret vil gøre det muligt for den kinesiske regering af spionere, lyder det.
USA har, trods Huaweis gentagende afvisning af muligheden for spionage via selskabets udstyr, forsøgt på mange måder at overbevise sine allierede om denne sikkerhedsrisiko, men de færreste har fulgt USAs linje. Det gælder også Storbritannien, der ikke lader til at være synderligt bekymrede.
Boris Johnson: Hvilke alternativer er det til Huawei når det gælder 5G?
Tværtimod placerede den engelske premierminister, Boris Johnson, sig forleden lidt i skudlinjen mellem USA og Kina, da han udtalte sig om brugen af Huaweis udstyr i udbygningen af 5G-netværket i Storbritannien. Det skete i et interview med BBC, hvor Johnson sagde, at de personer, der kritiserer Huawei, burde komme med forslag til alternative leverandører af 5G-udstyr.
Samtidig sagde han dog også, at han ikke vil risikere Storbritanniens sikkerhed i forbindelse med opgraderingen til 5G eller skade landets mulighed for at dele viden inden for ”Five Eyes”-alliancens andre parter, nemlig Australien, USA, Canada og New Zealand. Five Eyes-alliancen har som primære hensigt at dele kritisk efterretningsviden med hinanden med henblik på at højne sikkerheden i landene.
USA har som bekendt med sin sortlistning af Huawei i foråret 2019 gjort det svært for amerikanske selskaber at handle med Huawei, alt sammen med argumentet om at beskytte landets sikkerhed. For nylig kom det frem, at USA har skruet op for presset på Storbritannien for at forhindre dem i at benytte Huaweis teknologi til udbygning af 5G-netværk.
Se også: 5G telefoner i Danmark i 2020
Johnson: Afviser man et selskab, må man vise alternativerne
Johnson understregede i BBC-interviewet, at den engelske befolkning fortjener det bedste udstyr i 5G-udbygningen, og at det er hans ønske, at alle skal have mobilt bredbånd på 1 Gbit/s. Det var i denne forbindelse, han bad kritikerne om alternativer: ”Hvis man modsætter sig det ene eller andet brand, så skal man også forklare, hvad alternativet er”.
Videre sagde Johnson: “På den anden side vil jeg også slå fast, at jeg som Englands premiereminister ikke vil benytte infrastruktur, der kan udgøre en fare for vores nationale sikkerhed eller som kan påvirke vores evne til at arbejde med Five Eyes Intelligence.”
USA har tidligere advaret om, at brugen af Huaweis 5G-udstyr kan føre til, at USA ikke længere vil dele efterretningsinformationer med det pågældende land.
Se også: Find bedste danske mobilnet
Huawei fremhæver lang erhvervsrelation med England
Huaweis vice president, Victor Zhang, har i en udtalelse til Al Jazeera understreget selskabets lange erhvervsrelation med Storbritannien og erklærer sig enige i Johnsons ønske om at give briterne den bedst mulige teknologi. Netop stræben efter det bedste af det bedste er ifølge Chang grunden til, at Huawei i 2019 investerede mere end 15 milliarder dollars i research og udvikling.
I udtalelsen fremhæves det 15 år lange samarbejde mellem Storbritannien og Huawei og videre meddeler Zhang, at Huawei ser frem til at levere de bedste teknologier til selskaber som BT og Vodafone for at hjælpe med at opfylde den engelske regerings løfte om 1 Gbit/s mobilt bredbånd til alle.
I udtalelsen adresserer Zhang også spionchef hos MI5, Andrew Parkers, kommentarer til Financial Times tidligere på ugen. Her siger Zhang, at Huawei er sikre på, at den engelske regering vil træffe sine beslutninger på baggrund af bevismateriale og ikke på ubegrundede anklager.
To parlamentkomiteer har konkluderet, at der ikke er nogen teknisk årsag til at forbyde Huawei at levere 5G-udstyr, understreger Zhang og nævner derefter også spionchefens udtalelse om, at der ikke er nogen grund til at tro, at Storbritanniens informationsdeling med USA vil forringes, hvis Storbritannien fortsat bruger Huaweis 5G-teknologi.
Se også: Find priser på Huawei mobiler
USA presser fortsat allierede
Opgraderingen til 5G kommer til at få stor betydning for det mobile internet, hvor man for eksempel vil kunne downloade en film på to timer på mindre end fire sekunder. Det tager i dage omkring seks minutter med 4G-netværket. Generelt vil 5G også få enorm betydning for det opkoblede samfund i fremtiden.
Alt dette forhindrer dog ikke USA i fortsat at forsøge at påvirke og afskrække briterne. Ifølge Financial Times har amerikanske embedsmænd for nylig overladt ”teknisk information” om Huawei til sine britiske kollegaer, der angiveligt skal forsøge at overbevise de engelske myndigheder om, at Huawei udgør en fare, hvis man benytter deres netværksudstyr til 5G.
Samtidig skriver Financial Times også, at forventningerne til, at Boris Johnson vil tillade brugen af Huawei-udstyr i mindre vigtige dele af netværket, vokser. Den endelige beslutning kommer senere i januar. Det sker efter den konservative politiker Bob Seelys ønske om, at Storbritanniens udenrigsudvalg omgående påbegynder en undersøgelse af Huawei.
Som begrundelse gav Seely, at Huawei på alle måder er en del af den kinesiske stat, samt at en aftale med Huawei vil give den kinesiske regering adgang til det engelske netværk. Seely, der tidligere har været med i udvalget, tilføjede til sit ønske, at dette er et yderst vigtigt spørgsmål, og et område, hvor Storbritannien bør lytte til USA og Australien. Han understregede også over for parlamentsmedlemmerne, at Huawei er under efterforskning i USA for økonomisk svig og kommerciel spionage.
Udenrigsminister Andres Stephenson har udtalt, at den endelige beslutning vil blive taget på det rette tidspunkt, samt at alle mulige risici bliver taget med i beslutningsprocessen.
Se også: Nyheder om Huawei
Seneste nyt om emnet
Der er sket en del siden vi bragte historien. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 24/1/2020 blev sagen bragt videre med en ny vinkling på emnet Filosof i Davos: Digital krigsførelse baseret på AI bliver den største trussel i fremtiden – Følg den videre histore her. Få også seneste nyt om temaet her..