3: Brug mobilen uden roamingafgift i Dubai og Abu Dhabi
Forenede Arabiske Emirater er de seneste år blevet et populært feriested for mange danskere, men det er dyrt at bruge sin mobil på de kanter. Vil man for eksempel se halv times Netflix der med sit danske mobilabonnement vil det koster langt over 100.000 kroner på grund af roaming-afgifter.
Det ændres der dog nu på, hvis man er hunde hos teleselskabet 3.
Brug mobilen i Forenede Arabiske Emirater uden roaming
3 fjerner nemlig de dyre afgifter og indlemmer de syv emirater, som Forenede Arabiske Emirater består af, i 3LikeHome. De Forenede Arabiske Emirater tæller blandt andet Dubai og Abu Dhabi. Ved at være en del af 3LikeHome betyder det, at man kan bruge data, ringe, sms’e og modtage opkald til samme priser som i Danmark, når de befinder sig i landet.
I Forenede Arabiske Emirater har det for privatkunder indtil i dag kostet 22,50 kroner i minuttet at ringe hjem til Danmark, 4 kroner at sende en sms, og en megabyte har kostet 100 kroner.
Se også: Find mobilabonnementer med fri roaming
Dækker 65 lande med roaming-fri brug af mobilen
”Vores ultimative mål er at dække hele verden med 3LikeHome, og Forenede Arabiske Emirater er et vigtigt skridt på vejen, som har været ekstremt efterspurgt. Mange tager dertil på ferie eller tilbringer en dag eller to i landet, hvis de skal rejse langt,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.
I dag dækker 3 65 lande med 3LikeHome.
Se også: Nyheder om 3