Google Maps fylder 15 år med nyt design og nye funktioner
I denne uge er det 15 år siden, at Google Maps blev lanceret. Den populære korttjeneste har på verdensplan mere end en milliard brugere. Med tiden er bidrag direkte fra brugerne blevet en central del af Google Maps.
Faktisk bidrager Maps-brugerne hver dag med 20 millioner nye input form af for eksempel billeder og anmeldelser, oplyser Google.
Google Maps får nyt design og nye funktioner
I anledning af fødselsdagen er Google Maps-app’en er blevet redesignet med et nyt interface, som gør det hurtigere og nemmere at finde den rette funktion. Fra og med i dag udrulles et nyt layout, hvor fem tabs i bunden af app’en giver hurtig adgang til fem centrale funktioner:
- Udforsk: Få tips til restauranter, butikker og attraktioner nær dig. I alt 200 millioner steder i verden er repræsenteret på Maps.
- Pendling: Hjælper dig med at nå frem i tide. Få trafikoplysninger og rejsetider i realtid og forslag til alternative ruter, hvis der er forsinkelser på din normale rute.
- Gemte: Nu kan du finde og organisere alle dine yndlingssteder ét sted.
- Bidrag: En vigtig del af den løbende opdatering af Google Maps er baseret på input fra brugerne. Den nye bidrag-funktion gør det nemt at dele anmeldelser og lokal viden, såsom information om adresser, åbningstider og tilgængelighed for kørestolsbrugere.
- Opdateringer: Dit personlige feed med forslag til must-see steder fra lokale eksperter.
Brugen af augmented reality udvides også. Sidste år blev ‘Live View’ introduceret for at gøre det nemmere at se, hvilken vej du skal gå, for at blive på ruten. Og over de kommende måneder udvides det med nye funktionaliteter.
Endelig har Google Maps fået et nyt ikon. Det nye ikon repræsenterer skiftet fra ikke kun at hjælpe brugeren med at komme fra A til B, til også at hjælpe med at opdage nye steder og oplevelser.
Se også: Bedste priser på de bedste smartphones
Google Maps skabt af danske brødre
De danske brødre Jens og Lars Eilstrup Rasmussen spillede en helt central rolle i at udvikle teknologien bag Google Maps. Mere præcist ideen om ikke kun at vise statiske kort, men at give folk et kort, som viser verden med udgangspunkt i brugerens position.
Den grundidé blev i februar 2005 til Google Maps. I 2007 blev Google Maps-app’en lanceret i Danmark, og siden har både brugere og offentlige myndigheder bidraget med information til danskerne – ofte i realtid.
Se også: Nyheder om Google Maps