Huawei kan præinstallere 70 populære Android-apps i nye telefoner – også P40

Kilde tæt på Huawei siger, at Huawei kan præinstallere op mod 70 af de mest populære apps på nye telefoner, også P40 og P40 Pro.

Huawei kan præinstallere 70 populære Android-apps i nye telefoner – også P40

Det forventes, at Huawei snart præsenterer to nye flagskibstelefoner – P40 og P40 Pro. Formentlig kommer problemerne med USA og den amerikanske regering dog ikke til at være overstået på det tidspunkt, og det betyder, at telefonerne ikke har de kendte Google-apps med. Det betyder imidlertid ikke, at telefonerne behøver være helt uden Android-apps.

Se også: Find bedste Huawei mobil

 

Huawei kan preinstallere populære apps på Huawei P40

Faktisk påstår en kilde, at Huawei kan have planer om på forhånd at lægge hele 70 af de mest populære Android-apps ind i kommende telefoner, deriblandt P40-modellerne. Kilden er en Telegram-kanal, så der er god grund til at tage rygtet her med en del forbehold.

Det giver dog god mening, hvis Huawei har planer om at forhåndsinstallere en masse Android-apps. Selvom man ikke kan have Google Play Store på en Huawei-telefon, der er kommet på markedet efter USA’s sortlistning af selskabet, kan man sideloade Android APKer til tusindvis af andre apps. Ved at lægge en række af disse apps ind på Huawei-telefonerne fra starten, kan Huawei gøre det enklere for kunderne, så de ikke selv behøver at sideloade så mange APKer.

Se også: Find bedste pris på Huawei P30

 

Mange vil dog ikke fungere optimalt uden Google Play Services

Mange af de mest populære Android-apps er desværre afhængige af funktionerne i Google Play Services for at fungere ordentligt, og Google Play Services kommer helt sikkert ikke til at være med i Huawei-telefonerne på nuværende tidspunkt. Det betyder, at en del Android-apps ikke kommer til at fungere optimalt, eller fungere i det hele taget.

Det kan ifølge kilden dreje sig om hele 70 apps, som Huawei vil lægge i telefonerne fra start, men at det kan variere fra region til region, hvilke apps det er. Derfor er det også umuligt at liste appene.

Udover Android-apps kommer telefonerne med garanti også til at have en lang række af Huaweis egne apps som erstatning af Google-appene. For eksempel ved vi allerede, at Huawei har en erstatning af Google Maps på vej.

Se også: Nyheder om Huawei