Samsung Galaxy Tab 10.1 er officiel

Samsungs nye og lidt større og kraftigere tablet, Galaxy Tab 10.1, er nu en realitet. Den har en skærm på 10,1 tommer og en dual-core-processor.

Samsung Galaxy Tab 10.1 er officiel

Samsung lukkede katten ud af sækken en smule tidligt, da de fik offentliggjort pressemeddelelsen om deres nye tablet et stykke tid før deres pressemøde her til aften på Mobile World Congress i Barcelona. Nu skulle modellen dog endelig være helt og holdent officiel.

Android 3.0

Den nye tablet hedder Galaxy Tab 10.1, hvor navnet naturligvis refererer til dens LCD-skærm på 10,1 tommer, der har en opløsning på 1280 x 800 pixel. Styresystemet er naturligvis Android 3.0, der er særligt optimeret til tablets.

Super hurtigt turbo-3G
Der sidder en dual-core-processor på 1 gigahertz i modellen, der skulle sørge for, at brugeroplevelsen er helt i top. På bagsiden er et 8-megapixelkamera, mens der på fronten sidder et 2-megapixelkamera til videoopkald. Kameraet på bagsiden kan desuden også klare videooptagelse i opløsningen 1920 x 1080 pixel med 24 billeder i sekundet. Der er også indbygget turbo-3G med en hastighed på helt op til 21 megabit i sekundet i den nye tablet.

Samsung Galaxy Tab 10.1 skulle ramme butikkerne i juni måned i to udgaver med henholdsvis 16 og 32 gigabyte indbygget hukommelse.

FAKTA

Mål: 246 x 170 x 10,9 mm

Vægt: 599 gram

Styresystem: Android 3.0

Skærm: 10,1 tommer, 1280 x 800 pixel, touch, LCD

Kamera: 8 megapixel, autofokus, fotolys, 1080p videooptagelse

Processor: 1 GHz dual-core

Pris: Ikke fastsat

Opdateringer i sagen

Interessen for temaet fortsatte. Redaktionen gik videre med historien. 13/2/2011 publicerede redaktionen en artikel omkring Samsung Galaxy Tab 10.1 afsløret tidligt – Klik her. Se også seneste nyt om emnet her..