Huawei Mate 40 får 5nm Kirin 1020-chip og 50 procent bedre ydeevne
For rigtigt at kunne sætte fut i kedlen på kommende flagskibe fra Huawei har selskabet en ny chip på vej – Kirin 1020. Den skal efter sigende have Cortex-A78-design og være produceret via 5nm-proces.
Mate 40 Pro får 50 % bedre ydeevne med Kirin 1020
Vanen tro er et flagskib knap på gaden, før vi begynder at høre rygter om den kommende model i den serie. Mate 30 Pro fra Huawei har ikke fejret seks måneders fødselsdag, men selvfølgelig har vi allerede lækkede oplysninger om den næste telefon i Mate-serien, nemlig Mate 40.
Ifølge det seneste skal den få 50 procent bedre ydeevne, end Mate 30. Den komponent, der skal stå for det boost, er en ny chip fra Huawei selv, Kirin 1020, der skal tage over efter Kirin 990, der sidder i Mate 30 Pro. Kirin 1020 bliver ifølge oplysningerne baseret på 5nm-proces, hvilket er et hak bedre end den 7nm+ EUV-proces, Kirin 990 er baseret på.
Desuden skiftes Kirin 990s Cortex A76-kernerne ud med ARM Cortex A78-kerne, altså også en forbedring. Huawei har dog endnu ikke selv meldt noget ud officielt, så indtil videre er der tale om ubekræftede rygter.
Se også: Find bedste pris på Huawei P30 Pro
Forventer Mate 40 på alle markeder som normalt
Mate 30-serien med Pro-modellen som topmodellen, nåede aldrig ud på det danske marked og langt de fleste andre markeder uden for Kina på grund af de sanktioner, som selskabet har mødt fra amerikansk side.
Dog sender Huawei P40-serien, der lanceres sidst i marts, ud på de fleste markeder så vi formoder, at det samme også bliver tilfældet med Mate 40-serien. Huawei har annonceret, at de satser voldsomt på deres egen app store, AppGallery og selvom der lige nu mangler mange vigtige apps, så er der fortrøstningsfulde og siger, at der kommer vigtige opdateringer til AppGallery inden for de kommende måneder. Det er essentielt for Huawei at kunne levere de apps, folk har brug for, hvis deres telefoner skal blive en succes uden adgang til Googles tjenester.
Billedet øverst i artiklen er ikke af Mate 40 Pro, men den nuværende Mate 30 Pro.
Se også: Nyheder om Huawei