Huawei tilbyder 100 procent split til udviklerne det første år

I en charmeoffensiv over for udviklerne vil Huawei give 100 procent af app-salget i AppGallery til udviklerne det første år - og 85-90 procent det andet år.

Huawei tilbyder 100 procent split til udviklerne det første år

Det er afgørende for Huawei at få udvidet antallet af vigtige apps i deres egen app store, AppGallery nu hvor de ikke kan tilbyde adgang til apps i Google Play Store p.g.a. de amerikanske sanktioner mod virksomheden.

I skrivende stund mangler Huawei rigtig mange apps i AppGallery, både danske og internationale, men vi har for nylig fået bekræftet, at der kommer flere vigtige apps inden for de kommende måneder til AppGallery. Hvilke apps, der er tale om, kan Huawei dog ikke oplyse endnu.

Se også: Apps i Huawei AppGallery

 

Huawei vil give 100 procent af salget til udviklerne det første år

En måde at få gang i app-udviklingen, særligt blandt de mindre udviklere, er at give udviklerne en større del af kagen end Google gør og det er lige præcis det, Huawei nu vil til at gøre, oplyser Huawei i et blog-indlæg.

I stedet for at lade udviklerne få 70-80 af indtjeningen, som tilfældet er hos Google, så vil Huawei tilbyde udviklerne 100 procent af fortjenesten det første år, 90 procent på Education-apps det andet år, mens andre typer apps vil give 85 procent af fortjenesten det andet år. I løbet af de først to år vil spil-udviklere få 85 procent af salget.

Dog med den betingelse, at udviklerne skriver sig op til AppGallery senest den 30. juni 2020.

Det bliver spændende at se, om dette tiltag får den ønskede effekt for Huawei.

Se også: Nyheder om Huawei