Apple kan være på vej med ny ultra billig iPhone
En mindre og billigere version af den nuværende iPhone skulle være på vej, lyder det fra kilde, som har set en prototype af modellen, skriver Businessweek.com.
Ifølge kilden, der ønsker at være anonym, er det Steve Jobs ønske at kunne konkurrere med Android, når det gælder billigere telefoner. Apple taber nemlig markedsandele til Android, da man kan få Android-telefoner i alle prisklasser.
Apple overvejer at sætte prisen til 200 dollars, knap 1.100 kroner, og det vel at mærke uden abonnement, hvis man skal tro den anonyme kildes oplysninger. Det må dog sige at høre under kategorien ”spekulationer”. Kilden understreger selv, at Apple ofte arbejder på produkter, som aldrig bliver lanceret.
Som det er nu, når Apple kun ud til 25 procent af mobilmarkedet på grund af den høje pris for iPhone. Med billigere iPhone kan de nå langt bredere ud, lyder det fra analytiker, skriver Businessweek.com.
Androids globale markedsandel var på 32,0 procent i fjerde kvartal 2010, mens Apple kun havde 16 procent, ifølge analysebureauet Canalys.
Efterfølgende nyt om temaet
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 4/2/2011 var der nyt om emnet i en ny vinkel på Android- og Blackberry-brugere vil hellere have en iPhone – Læs den her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..