Fri tale og sms til danske mobilkunder i udlandet

Med COVID-19 virus-udbruddet har mange danskere i udlandet ekstra stort behov for at komme i kontakt med familie og myndigheder i Danmark og lokalt - nu kan nogle danske telekunder ringe og sms'e gratis over hele verden.

Fri tale og sms til danske mobilkunder i udlandet

Både i Danmark og resten af verden er der indført forholdsregler og lukket grænser for at mindske spredningen af COVID-19. For danskere i udlandet skaber denne situation et ekstra stort behov for at holde kontakt med familie og relevante myndigheder både her i Danmark og også i det land, hvor man opholder sig.

 

Gratis at ringe og sms’e fra udlandet til Danmark og lokalt

Selvom de danske myndigheder har bedt udlandsdanskere om at rejse hjem, så er der stadig tusindvis af danskere i udlandet og derfor vil YouSee, Telmore og Fullrate gøre det gratis for udlandsdanskere at ringe, modtage opkald og sms’e fra udlandet til Danmark.

Det er også gratis at ringe og modtage lokalt i det land, man opholder sig i, men ikke at sende sms’er.

Se også: Mobilabonnementer med gratis roaming

 

Facetime og chat-apps ikke inkluderet 

Opkald via Facetime eller forskellige lignende apps er heller ikke inkluderet i løsningen, da disse takseres som data og der dækkes heller ikke ved satellitopkald – altså opkald fra skib og fly.

Vi har spurgt Telia, Telenor og 3, om de vil tilbyde lignende løsning, men afventer stadig svar. Vi opdateret artiklen, så snart vi hører fra de andre teleselskaber.

Se også: Nyheder om IT og tele