Sony Ericsson Arc kommer d. 22. marts

Den 22. marts er den umiddelbare leveringsdag for Sony Ericssons kommende Xperia Arc, og prisen forventes at lande omkring 4.000 kroner.

Sony Ericsson Arc kommer d. 22. marts

Sony Ericsson Arc er Sony Ericssons kommende flagskibsmodel, og producenten håber på at bl.a. det tynde format, gode kamera og klare skærm vil hjælpe med salget. Desuden er operativsystemet den seneste version af Android, nemlig version 2.3.

Herhjemme er diverse butikker på nettet nu begyndt at oplyse leveringsdato samt pris på den nye telefon, og alt tyder på at Xperia Arc kommer til at have en anelse lavere startpris end HTC Desire HD. På Komplett.dk kan man læse at telefonen står til 4.200 kroner, men da der fortsat er over en måned til den kommer på lager d. 22. marts, kan man godt forvente at prisen falder.

Vi har endnu ikke kunne finde priser hos de danske operatører. Prisen på omkring 4.000 kroner er altså en en oplåst telefon uden abonnement. Hvis man anskaffer telefonen med et abonnement, vil den blive billigere.