Samsung Galaxy Tab S6 Lite – Billigere men stadig med S-Pen
Samsung har netop lanceret den nye tablet Galaxy Tab S6 Lite. Den beskrives som en “stilfuld tablet til en overkommelig pris, som er designet til både arbejde og underholdning med sin store skærm og tynde design.
Samsung sælger den som en tablet perfekt til den moderne familien og den virker da også som en god allrounder-tablet.
“Med Tab S6 Lite har vi skabt en prisvenlig tablet med en stor skærm og god lyd. Den opdaterede S Pen giver endnu flere muligheder for læring og kreativitet inden for hjemmets fire vægge”, forklarer Claus Holm, som er dansk landechef for Samsung.
Kort om Samsung Galaxy Tab S6 lite
Det er egentlig ikke sådan, at den bringer så meget nyt på banen, men dens gode og store skærm på 10,4 tommer egner sig godt til underholdning. Lyden er god med de to højttalere med lydteknologi fra AKG med Dolby Atmos 3D-surroundsound.
Brugerfladen er en blanding af Android 10 og One UI 2. Batteri er på 7.040 mAh. Med en Galaxy Tab S6 Lite kan du i øvrigt teste YouTube Premium gratis i fire måneder.
Tablet til børn
Der er naturligvis også Samsung Kids-indstillingen. Med den kan du indstille daglige tidsskemaer for skærmen som begrænser, hvor meget tid dine børn bruger foran skærmen.
Du har også mulighed for at begrænse adgangen til bestemte apps, så du introducerer dine børn til den digitale verden på en god og sikker måde. Der er også en række apps og spil med fokus på læring for de yngste.
Se også: Priser på tablets
Tab S6 lite med S-Pen
Til de arbejdsomme kommer den med en opdateret S Pen, der er et nyttigt værktøj til multitasking, og til at tegne eller lave noter med.
S Pen har fået nyt design, oplyser Samsung, så den er praktisk og behagelig at bruge – det var den måske ikke før…
Se også: Find de bedste tablets
Pris og tilgængelighed
Samsung Galaxy Tab S6 Lite kommer i butikkerne fra den 30. april i farverne Oxford Grey og Angora Blue – det vil sige grå og blå.
Den har anbefalet pris på 2 999 kroner for Wi-Fi-version og 3.499 kroner for 4G-version. Alt i alt virker den som en glimrende tablet, men det ærgrer mig, at den ikke kommer med 5G. En tablet kan mange i 4-5 år eller mere. Det er ærgerligt at bruge penge på en tablet, der praktisk talt er forældet om kort tid. Måske endda allerede når man køber den.
Se også: Nyheder om tablets
Det videre forløb i sagen
Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 1/4/2020 fulgte vi op med en artikel med temaet Guide: Brug Messenger til videoopkald med børn og børnebørn – Du kan læse det videre forløb her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.