Storbritannien har besluttet sig om Huaweis rolle i 5G
Den britiske regering traf i januar den endelige beslutning at lade kinesiske Huawei være med i udbygningen af 5G-netværket i Storbritannien. Det meddelte topembedsmand for Udenrigsministeriet, Simon McDonald tirsdag. Ved den lejlighed sagde han samtidig, at det ikke er en beslutning, der bliver taget op igen.
Endegyldig beslutning om Huaweis 5G-rolle i UK
Beslutningen er altså endegyldig. Beslutningen fra januar lyder på, at Huawei kan være med i udbygningen af ikke-følsomme dele af 5G-nettet, estimeret til omkring 35 procent af arbejdet.
Ved udmeldelsen tirsdag blev embedsmanden spurgt, om han ville råde Udenrigsministeren til at prøve at ændre på regeringens beslutning, svarede McDonald, der er undersekretær og chef for diplomatiske tjenester i Udenrigsministeriet: ”Regeringen besluttede at fortsætte med en investering, men med meget strikse betingelser. Så vidt jeg ved, er det en fast beslutning og den bliver ikke taget op igen. Kina er en meget vigtig partner for Storbritannien. Jeg tror, det er muligt at fortsætte med Huawei-beslutningen og have den strategisk individuelle relation, jeg har talt om.”
Se også: Bliver 5G lige så dårligt som 4G i Europa?
Huawei får ikke adgang til core-netværket i England
Den engelske aftale med Huawei om 5G-samarbejde har været oppe at vende mange gange. USA ønsker helt at udelukke Huawei fra muligheden for at kunne udbygge 5G i England og Europa generelt. Det får de altså ikke held med at få trumfet igennem.
Huawei får som sagt lov til at stå for udbygningen af cirka 35 procent af de engelske 5G-netværk. Det, de ikke får lov til, er at udbygge core-netværket i de engelske mobilnet.
Det betyder, at Huawei har tilbyde produkter inden for antenner og basestationer, der sidder i master og på tage. Denne type produkter er mindre sårbare end for eksempel core-servere og -systemer, hvor kundeinformation bliver håndteret. Huawei skulle heller ikke få lov til at udbygge netværkene i særligt følsomme områder, for eksempel i nærheden af militærbaser og atomkraftværker.
Se også: Nyheder om 5G