De bedste små kompakte telefoner – guide & priser

Er du ude efter en lille kompakt og stadig rigtig god mobiltelefon? Se vores guide til de bedste små kompakte og stadig gode telefoner.

De bedste små kompakte telefoner – guide & priser

Mobiltelefoner bliver større og større, men der er stadig mange, der gerne vil have en lille kompakt og stadig god telefon. Derfor har vi sat os for at finde de bedste små kompakte mobiltelefoner. Guide til de bedste små telefoner.

Mobiltelefonen har gennemgået en voldsom udvikling fra den første mobile telefon så dagens lys. Især design og størrelse er blevet revurderet flere gange blandt producenterne. Det fleste voksne mennesker kan måske huske Motorolas MicroTac med antenne og klap for tastaturet. Det var noget af en klods, men stadigvæk markedets mindste telefon på daværende tidspunkt.

Derfra gik det kun en vej med designet, hvor præmissen lod til at være ’mindre er bedre’, til et punkt, hvor det handlede om at få så meget teknologi ned i så lille en indpakning som muligt. Men det var den gang en mobil var noget man talte i eller skrev beskeder på.

Små telefoner hører til sjældenhederne

Et sted efter smartphonens indtræden på markedet vendte tendensen og i dag bliver vores telefoner større og større. Det er bare ikke altid super hensigtsmæssigt at rende rundt med en mindre tablet i lommen til dagligt. Skærmstørrelser under 6 tommer er efterhånden uhørt.

Hvis man samtidig husker på, at tablets kommer i størrelser fra 7 tommer og opefter, så ser det ud til, at mobiltelefonerne er ved at udviske grænsen mellem telefon og tablet. Der findes dog stadigvæk de forbrugere, som gerne vil have en kompakt telefon. En telefon, som dog stadigvæk kan det hele med ordentlig specifikationer. Derfor har vi sat os for at give et bud på de bedste små kompakte telefoner.

Udbuddet er ikke stort og blandt Android-telefoner skal vi et par år tilbage for at finde en forholdsvis lille og stadig god telefon.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Bedste små kompakte telefoner

Apple iPhone SE (2020)

iphone se 2020 apple

Apples seneste telefon, iPhone SE, er muligvis det bedste bud på en kompakt telefon, der kan det hele. Telefonen har en lille skærm, godt kamera, godt styresystem og god hardware – og så har den en god pris.

Fordele:

  • 4,7 tommer skærm
  • Kraftigt chipset med hurtig brugerflade
  • Godt kamera
  • God til prisen

Laveste pris m. abonnement: 3.240,-. Find bedste pris med abonnement på iPhone SE
Laveste pris u. abonnement: 3.699,-. Find bedste pris uden abonnement på iPhone SE

Anmeldelse kommer snart af iPhone SE

Sony Xperia XZ2 Compact

test af kamera i sony xperia xz2 compact

Sonys seneste Compact-mobil er XZ2 Compact fra 2018. Den er på alle måder de bedste alternativ til iPhone SE 2020, hvis man vil have en lille mobil, der samtidig har gode specifikationer. Den har ikke allernyeste processor, men Snapdragon 845 er stadig en kraftfuld processor. Generelt holder telefonen et højt niveau og kan opgraderes til Android 10.

Fordele:

  • 5 tommer skærm
  • Hurtig brugerflade
  • Godt kamera
  • Fin battertid

Laveste pris m. abonnement: 4.016,-. Find bedste pris på Sony Xperia XZ2 Compact med abonnement
Laveste pris u. abonnement: 3.600,-. Find bedste pris på Sony Xperia XZ2 Compact uden abonnement

Læs vores anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Compact

Apple iPhone 11 Pro

iphone 11 pro max test anmeldelse

Apples nuværende flagskib, iPhone 11 Pro, er på alle måder bedre end iPhone SE – den er til gengæld også væsentligt dyrerer. Her får du en lidt større skærm, endnu bedre kamera, flere RAM, større batteri og alle de premiumfunktioner, der forventes af en top model.

Fordele:

  • 5,8 tommer skærm
  • Kraftigt chipset og hurtig brugerflade
  • Super kamera
  • Premiumfunktioner

Laveste pris m. abonnement: 7.165,-. Find bedste pris på iPhone 11 Pro med abonnement
Laveste pris u. abonnement: 8.558,-. Find bedste pris på iPhone 11 Pro uden abonnement

Læs vores anmeldelse af iPhone 11 Pro

Samsung Galaxy S10e

test anmeldelse samsung galaxy s10e

Samsung Galaxy S10e er ganske vist mere end et år gammel, det til trods, er det stadig en glimrende telefon. Prismæssigt befinder vi os et sted i midten af tabellen, hvilket betyder, at du faktisk får ret meget telefon for pengene.

Fordele:

  • 5,8 tommer skærm
  • Kraftigt chipset
  • Op til 8 GB RAM
  • Godt kamera
  • Android 10

Laveste pris m. abonnement: 3.361,-. Find bedste pris på Samsung Galaxy S10e med abonnement
Laveste pris u. abonnement: 4.299,-. Find bedste pris på Samsung Galaxy S10e uden abonnement

Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy S10e

Samsung Galaxy S9

Samsung Galaxy S9 er et par år gammel, men stadig en glimrende mobil med høj byggekvalitet og lækkert design. Den har skærm på 5,8 tommer og er derfor forholdsvis lille. Brugerfladen er hurtig og kan opdateres til Android 10 og One UI 2. Kameraet rigtig godt og antennekvaliteten i top.

Fordele

  • 5,8 tommer skærm
  • Rigtig god skærm
  • Godt kamera
  • Android 10

Laveste pris m. abonnement: 4.100,-. Find bedste pris på Samsung Galaxy S9 med abonnement
Laveste pris u. abonnement: 3.900,-. Find bedste pris på Samsung Galaxy S9 uden abonnement

Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy S9

Nokia 8 Sirocco

nokia 8 sirooco test anmeldelse 4

Nokia laver nogle glimrende budgettelefoner, men den lidt dyrere Nokia 8 Sirocco er faktisk også ganske glimrende – selv her et par år efter lanceringen. Du får en kompakt smartphone med en skærm på 5,5 tommer – og en fremragende P-OLED-skærm med 2K opløsning.

Derudover får du godt dualkamera, hurtig brugerflade og seneste styresystem fra Google i form af Android 10. Batteritiden er god og den understøtter lynopladning og trådløs opladning. Prisen er desværre meget høj.

Fordele:

  • 5,5 tommer P-OLED skærm
  • Godt kamera
  • God batteritid
  • Hurtig brugerflade med Android 10

Laveste pris m. abonnement: Sælges ikke med abonnement
Laveste pris u. abonnement: Fra cirka 5.500,-

Læs vores anmeldelse af Nokia 8 Sirocco

Kompakte telefoner bliver også større

Som du nok kan se, så har det været svært for os at finde telefoner med en skærmstørrelse under 5 tommer – i hvert fald hvis det skal være telefoner af nyere dato, som også kan andet end bare at ringe. Bortset fra Apples iPhone SE (2020) så skal vi et godt stykke over 5 tommer, for at finde en ordentlig telefon.

Det ser altså ud til, at de kompakte telefoner også bliver større i takt med, at flagskibsmodellerne vokser. Det kunne ellers være interessant med en lille kompakt Android-telefon med nyeste mest kraftfulde processor, hurtig brugerflade og bedste kamera-teknik.

Skal du bare have en lille kompakt mobil, så vil vi anbefale at gå efter enten iPhone SE 2020 eller Sony Xperia XZ2 Compact.

Se også: Guide til mobiltelefoner

Fortsættelsen:

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. Allerede d. 20/4/2020 gik redaktionen videre med en ny vinkel på Samsung Galaxy Tab S6 Lite – Billigere men stadig med S-Pen – Historien finder du her. Læs også seneste nyt om temaet her.