Galaxy Fold Lite kan blive en billigere foldbar mobil
Ifølge den kendte leakster Max Weinbach kan Samsung være i gang med at udvikle en Galaxy Fold Lite. Som navnet indikerer, vil det være en mere skrabet udgave af den originale Galaxy Fold, men prisen skulle også blive betydeligt skarpere.
Galaxy Fold lite kan blive langt billigere
Den skal ikke uventet få en lavere pris end den originale Galaxy Fold, der koster knap 16.000 kroner. I stedet kan den få en pris på 9.-10.000 kroner.
Det er naturligvis stadig mange penge, men alligevel flere tusind kroner billigere end den originale Fold. Det er jo ikke en billig telefon, der tale om, men det kan alligevel være lokkende for dem, der virkelig gerne vil prøve en foldbar telefon, men ikke er parat til den helt dyre valgmulighed.
Se også: Foldbare telefoner man kan købe
Går på kompromis med funktioner
For at kunne holde prisen nede er det muligt, at Fold Lite må undvære det Ultra Thin Glass, som Galaxy Z Flip har på hovedskærmen. Den udvendige skærm kan også være gjort mindre, som det er tilfældet med Z Flip, der har en udvendig skærm på 1,1 tommer til notifikationer.
Det er også muligt, at Fold Lite må undvære 5G. Det virker dog besynderligt, hvis en foldbar-mobil til trods alt stadig mange penge ikke får 5G. Får den ikke 5G, bliver den ikke så interessant til alle de online-ting, den virker oplagt at benytte til i fremtiden.
Endelig fortæller Weinbach, at Galaxy Fold Lite kommer i to farver – Mirror Black og Mirror Purple. Det ventes, at der bliver tale om en international lancering.
Se også: Nyheder om Samsung