Nintendo dropper mobilgaming efter middelmådig succes
Nintendo var utroligt sene på bolden, når det gælder mobilspil, men til sidst kom spil som Super Mario Run og Fire Emblem: Hereos. De kunne nyde godt af sine kendte varemærker på den for dem nye mobile platform. Den succes, Pokemon Go fik, viste jo, at det kan gå rigtig godt for den slags spil og Super Mario Run havde da også strejf af Nintendos sædvanlige geniale idéer.
Nintendo rygtes at trække sig fra mobilgaming
Det kendte gameplay blev tilpasset auto-running på en interessant måde. Men det var ikke alle spil, der var lige fabelagtige. Mario kart Tour var en stor skuffelse ved lanceringen og har først for nylig fået en rigtig multiplayerfunktion.
Nye rygter fra Bloomberg påstår imidlertid, at Nintendo internt tækker både ressourcer og personale fra den del af deres virksomhed. Et stort skridt væk fra mobilgamingen for Nintendo med andre ord. Formentlig har det langt hen ad vejen med økonomi at gøre. Det er ikke lykkedes Nintendo at få den profit ud af mobilgamingen, som det ellers er muligt, hvis man rammer rigtigt.
Se også: Find bedste telefoner til spil
Gaming vokser generelt
Generelt har der været et voldsomt opsving for gamingen, idet mange mennesker verden over har tilbragt meget af sin tid hjemme de seneste måneder. Nintendo har da også haft succes i denne tid men med en traditionel lancering, nemlig Animal Crossing: New Horizons. Men på mobilsiden har de måtte se indtjeningen dale, og det kan have været udslagsgivende.
Samtidig har Fire Emblem: Hereos indkasseret over 150 millioner dollars i 2019, så Nintendo har formentlig ikke tænkt sig at trække spillet tilbage. Noget tyder dog på, at de ikke kommer til at satse så helhjertet på det fremover.
Se også: Nyheder om mobil gaming