Apple hiver lille udvikler i retten: Vil forbyde pærelogo
Prepear er en app, der hjælper brugere med at finde opskrifter, laver lister og bestille madvarer. Grundlæggerne af appen påstår nu, at de bliver slæbt i retten af Apple, der efter sigende ikke er vilde med Prepears logo. Apple mener helt enkelt, at det slægter Apples eget æble-logo for meget på.
Apple sure over pærelogo – hiver lille udvikler i retten
Udviklerne fortæller i en post på Instagram, at Apple her bestemt sig for at gå efter de små fisk ved at påstå, at selskabets pære-logo minder for meget om Apple-æblet og dermed skader Apples varemærke. Derudover beskriver de i posten, hvordan hele situationen er et hårdt slag for Prepear.
Derfor vil de kæmpe for retten til et unikt logo og for at sende et signal til store tech-firmaer om, at det får konsekvenser, hvis man mobber mindre selskaber.
Et stort selskab som Apple har masser af penge til at føre retssager for – det har en lille startup-virksomhed som Prepear ikke, lyder det fra selskabet.
“Det er en skræmmende oplevelse at blive juridisk angrebet af en af de største virksomheder i verden, selv når vi åbenlyst intet galt har gjort og vi forstår, hvorfor de fleste virksomheder bare giver op og ændrer deres logo””, lyder det fra Prepear, der altså prøver at tage kampen op med Apple.
Se også: Bedste iPhone til prisen
Håber på 10.000 underskrifter
Folkene bag Prepear har lanceret en Change.org kampagne for at forsøge at overbevise Apple om at droppe modstanden mod Prepear-logoet. De ønsker også at stoppe de store selskaber i branchen i at udnytte deres magtposition til at gå efter små virksomheder, der kæmper med konsekvenserne af Corona-pandemien. De siger desuden, at de er en meget lille virksomhed med kun fem ansatte, og forklarer, at de allerede har brugt mange penge på at håndtere det juridiske efter Apples tiltag og derfor har måtte fyre en ansat.
Kampagnen har allerede fået 9000 underskrifter, og Prepear håber at kunne komme op på 10.000.
Se også: Gode tilbud på iPhone
Apple går efter alle frugtlogoer
Prepear mener, at Apple har sat sig imod en lang række andre varemærkeansøgninger fra mindre virksomheder, hvor frugt har indgået i logoerne. Det er også sket i tilfælde, hvor selskabernes produkter og industri intet har med Apples at gøre.
Denne type sager minder om for eksempel sagen mellem Jensen’s Bøfhus og Jensen’s Fiskerestaurant i Danmark. Store mægtige Jensen’s Bøfhus ville ikke have, at lille ukendte Jensen’s Fiskerestaturant benyttede navnet Jensen’s og hev ejeren i retten. Det startede en sand shitstorm mod Jensen’s Bøfhus, der endte med at måtte lukke flere forretninger.
Apples angreb mod en lille virksomhed som PrePear virker heller ikke særlig sympatisk. Særligt fordi PrePear-logoet faktisk ikke ligner Apples logo overhovedet.
Se også: Nyheder om ophavsret