Google og Qualcomm investerer 1,5 milliarder kroner i Nokia
HMD Global, der har licens til at køre Nokia Mobile branded har netop styrket forretningen, da blandt andet Google og Qualcomm er kommet med en investering i virksomheden på 230.000.000 dollars, knap 1,5 milliarder kroner.
Milliardinvestering skal bruges til at styrke HMD Global og Nokia på fire kerneområder
HMD Global skriver i en pressemeddelelse, at de har haft stor succes med deres telefonstrategi, der skiller sig ud fra andre mobilproducenter. Det er specielt det nordiske design og den europæiske arv, der hæfter sig ved med fokus på kvalitet, pålidelighed og sikkerhed. For eksempel benytter de Zeiss-optik i deres kameraer og har mindst to års Android-opdateringer samt samt månedlige sikkerhedsopdateringer i mindst tre år.
Den milliard store investering skal bruges til at styrke Nokia-branded på fire områder. For det første til at gøre 5G-telefoner tilgængelige for brugere over hele verden, særligt med fokus på samarbejde med amerikanske teleselskaber.
Derudover vil de også arbejde på at transformere virksomheden hurtigere over i de digitale verden på grund af hele COVID-19 situationen. COVID-19 pandemien får følger i mange år frem, vurderer eksperter og digitale online-løsninger vil i stigende grad blive benyttet til at erstatte fysiske løsninger.
Pengene skal også bruges til at styrke Nokias position på vækstmarkeder som Brasilien, Afrika og Indien. Endelig bliver noget af investeringen også øremærket til at styrke HMD Global til ikke kun at være en hardware-producent. Målet er også at tilbyde mere software-baserede løsninger og tjenester. HMD Global har for eksempel lanceret en international roaming service, sat mere fokus på cybersikkerhed med opkøb af Valona Labs samt oprettet et nyt udviklingscenter i Tampere i Finland.
Se også: Find de bedste Nokia telefoner til prisen
Godt fat i Danmark
Søren Kragh, der er salgs- og marketingchef for Nokia Danmark, er rigtig glad for investeringen. Han forklarer også, at de får bedre og bedre i Danmark, særligt i open retail og især på erhverv, hvor interessen for Nokia er stor og voksende.
“Vi ser selvfølgelig frem til, at vi kommer endnu stærkere fremad”, lyder det fra Søren Kragh.
Se også: Find bedste priser på Nokia telefoner
Hovedsponsor for James Bond-filmen No Time To Die
Inden coronavirus for alvor spredte sig på globalt plan, nåede HMD Global at annoncere, at de er officiel partner til den 25. James Bond-film ‘No Time To Die’.
Her var det mening, at den første Nokia-brandede 5G-mobil skulle vises frem. No Time To Die er dog blevet udskudt pga. COVID-19 pandemien til november.
Se også: Nyheder om Nokia