Amazon Halo Band – kan måle stress via din stemme

Amazon Halo er ny fitness tracker, der bl.a. kan måle stressniveau ved at lytte til din stemme. Se funktioner, tilgængelighed og pris.

Amazon Halo Band – kan måle stress via din stemme

For de fleste er Amazon en af de største onlineforhandlere i verden. De sælger også egne produkter, men i så fald er der oftest tale om tablets eller e-læsere. Det lader dog til, at Amazon vil udvide det udbud og samtidig begive sig ind på markedet for wearables. Det gør de med det helt nye produkt Halo Band.

Amazon Halo Band

Som det fremgår af billedet, er det ikke et smartwatch, for Halo Band har ikke nogen skærm. Det minder mere om et fitness-armbånd, der takket være indbyggede sensorer kan måle og tracker dit helbred og har fitnessrelaterede aktiviteter.

Blandt sensorerne finder vi et accelerometer, termometer, hjertefrekvensmåler og et par mikrofoner, så man kan tale med Amazons digitale assistent Alexa.

Det lyder måske ret basalt, men her kommer den medfølgende app ind i billedet, sammen med en tjeneste med samme navn, Halo.

Se også: Priser på smartwatch

Måler stressniveau ved at lytte til din stemme

Et abonnement på Halo koster 4 dollars per måned og giver adgang til funktioner som kropsscanning og mulighed for at måle stressniveau i løbet af dagen.

Det sidstnævnte foregår ved, at tjenesten beder dig tale med den i løbet af dagen, og så analyserer den tonen i din stemme.

Se også: Bedste fitness trackere

Pris og tilgængelighed

Den funktion lyder ret interessant og har du lyst til at undersøge den nærmere, kommer man til at kunne købe Halo Band for omkring 100 dollars.

Halo Band bliver lanceret som en del af et early access-program, der også kræver invitation. Får man en invitation, kan man købe enheden til en billigere pris, nemlig 65 dollars, en pris der også inkluderer fri adgang til Amazons Halo-tjeneste.

Se også: Nyheder om fitness armbånd