Motorola Moto E7 Plus – årets bedste mobil til prisen?

Motorola Moto E7 Plus ligner et virkelig godt bud på årets mobil til prisen: For 1.200 kroner får man 6,5 tommer skærm, dual kamera og 5.000 mAh batteri.

Motorola Moto E7 Plus – årets bedste mobil til prisen?

Motorola Moto E7 Plus ligner den hidtil bedste telefon i Motorola lavprisserie, E-serien.

Motorola lover selv, at den leverer værdi og en pålidelig mobiloplevelse på et helt nyt niveau sammenlignet med alle andre telefoner i samme prisklasse.

Se også: Test af Motorola telefoner

Motorola Moto E7 Plus – specifikationer og funktioner

Skærm og design

Telefonen måler 165,2 x 75,7 x 9,2 mm og vejer 200 gram. En forholdsvis stor telefon, der da også har skærm på 6,5 tommer. I prislejet er det en stor skærm.

Skærmen kommer dog kun med HD-opløsning, eller HD+, som Motorola lidt optimistisk skriver. Det betyder opløsning med 1.600 x 720 pixel og ppi på 270. Det bliver altså ikke den skarpeste skærm på markedet. Vi har tidligere set, at det er lige i underkanten med HD-opløsning på så store skærme.

Skærmen fylder knap 82 procent af froten, så der er forholdsvis meget ramme rundt om skærmen. Formatet er 20:9.

Se også: Bedste Motorola telefoner til prisen

Kamera

Med Moto E7 Plus introducerer Motorola det første 48 megapixel dual-kamera i deres E-serie. Der sidder altså to kameraer på bagsiden og hovedkameraet benytter Motorolas egen kamerateknik Quad Pixel.

Sammen med Night Vision skulle kameraet være ganske lysfølsomt og kunne tage billeder, der ser okay ud i mørke.

Det andet kamera er på 2 megapixel og bruges til dybdebilleder. Kameraet har ellers fasedetektion autofokus (PDAF).

Se også: Bedste Motorola telefoner 2020

Ydeevne, brugerflade og batteri

Der sidder et 5.000 mAh batteri i Moto E7 Plus, så det er en kraftig sag. Batteriet loves at give to dages brug af mobilen, inden en opladning er nødvendig.  Der er ingen info om lynopladning, så det skal vi nok ikke sætte næsen op efter.

Det er Snapdragon 640 og 4G GB RAM, der holder telefonen i gang. Der er 64 GB hukommelse i telefonen samt plads til et hukommelseskort.

Med en dedikeret Google Assistant-knap, placeret på siden af telefonen, får man hurtig adgang til Google Assistant og stemmestyringen på både Moto E7 Plus.

Brugerfladen er Android 10 i næsten helt ren version. Telefonen kommer dog med My UX, som inkluderer alle de kendte Moto-oplevelser samt en række nye funktioner, der kan tilpasses. Med My UX kan brugerne også oprette deres egne enhedstemaer ved at vælge mellem særlige skrifttyper, farver, ikoner og fingeraftrykssensoranimationer.

Se også: Bedste priser på Moto telefoner

Pris og tilgængelighed

Motorola Moto G9 Plus bliver tilgængelig i Danmark fra den 16. september til en vejledende pris på 1.199 kroner. Den kommer i farverne blå og bronze.

Motorola har også lige lanceret Moto G9 Plus med stor skærm på 6,8 tommer, fire kameraer og 5.000 mAh batteri.

Se også: Nyheder om Motorola