Apple Fitness+: Fitness-træning og hjælp til Apple Watch
Apple Fitness+ er ny fitness-tjeneste, der skal lanceres senere på året. Fitness+ er en fitnessoplevelse designet med udgangspunkt i Apple Watch. Med tjenesten får man fitnessvideoer, man kan se på sin iPhone, iPad eller Apple TV og kombinere med fitnessmålinger fra Apple Watch.
Fitness+ gratis i tre måneder med Watch 3 eller nyere
Fitness+ kommer i Fitness-appen på iPhone, iPad eller Apple TV og giver workouts i stil med at gå på hold i fitnesscenteret og inden for mange kategorier som cykling, løbebånd, roning, HIIT, styrke, yoga, dans, core og Mindful Cooldown.
Man kan selv vælge type af workout, træner, tidsinterval og musik. Apple tilbyder endda at komme med personlige anbefalinger.
Alle Apple-kunder kan få en måneds gratis prøveperiode, når Fitness+ kommer, men køber man et Apple Watch 3 eller nyere, får man hele tre gratis måneder.
Når prøveperioden er slut, koster Fitness+ 10 dollars per måned eller 80 dollars for et år. Det vil svare til formentlig 79 kroner om måneden eller cirka 600 kroner et år. Man kan dele abonnementet med familien, så for 80 dollars kan op til seks personer få glæde af en god omgang træning.
Se også: Priser på smartwatch
Kun tilgængelig i få lande
Ved lancering er tjenesten tilgængelig i USA, Storbritannien, New Zealand, Canada, Australien og Irland.
Tjenesten kræver dog et Apple Watch 3 eller nyere sammen med en iPhone 6s/iPhone SE eller nyere.
Se også: Nyheder om fitness og sundhed
Mere nyt i sagen
Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 16/9/2020 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel omkring Hvilke Apple Watch får watchOS 7? Se listen – Historien finder du her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Apple Watch..