Analytiker: Apple skyder sig selv i foden med høje priser
Da Apple for et par år siden lancerede deres online programbutik App Store, hvor man kan købe såkaldte apps til iPhone og iPad, var de stolte af, at udviklerne af disse apps selv scorede 70 procent af prisen på app’en, mens Apple tog de sidste 30 procent. Generelt har der da heller ikke været problemer med denne fordeling, men mediehusene er nu langtfra tilfredse.
Skyder sig selv i foden
– Apple tager sig groft betalt. Det er mit indtryk, at de har skudt sig selv lidt i foden, fordi det bliver mindre attraktivt for medierne at udvikle spændende og nyskabende applikationer, når de skal aflevere så stor en andel af fortjenesten, udtaler Henrik Schultz til Politiken.
Ingen kundeoplysninger
– Det er vigtigt for os, at kende vores kunder, så vi har deres navne, adresser og kreditkortnumre. Det betyder, at vi kan give dem andre tilbud, og det er afgørende for den måde, vi driver vores forretning på, siger Pernille Tranberg, der er redaktionel udviklingschef på Berlingske Media.
Som forbruger kan man måske føle sig lettet over, at ens oplysninger bliver gemt af vejen, men sandheden er nok, at det blot er Apple, der i stedet skummer fløden på disse oplysninger.
Kilde: Politiken.dk