Office til iPad understøtter nu mus og trackpad
Nu har Microsoft tilføjet understøttelse af mus og trackpad i Office iPad. Allerede tidligere i år lovede Microsoft, at de ville tilføje denne understøttelse. Nu er opdateringerne altså klar og ligger i App Store.
Understøttelse af mus og trackpad i Office iPad
Understøttelse af mus og trackpad i Office iPad gælder hele Office-pakken – Word, Excel og PowerPoint. Det betyder, at man kan bruge den indbyggede trackpad på Apples Magic Keyboard og med den styre rundt i tekst, billeder og alt andet i Word, Excel og PowerPoint.
Cursoren er indholdsbevidst, præcis som det er tilfældet med andre apps, der benytter Magic Keyboard. Man kan altså markere tekst i Word, ændre størrelse på billeder og tabeller i PowerPoint og vælge flere celler samtidigt i Excel. Det føles meget som at bruge Office i en PC eller Mac.
Udover understøttelse af mus og trackpad har Microsoft også tilføjet Fluent UI i Office for iPads-appene. De tre programmer har fået nye startskærme og nye funktionsmenuer.
Se også: Priser på tablets
Flere funktioner til Office ruller også snart ud
Det er også planen at gøre det muligt at kunne arbejde med flere dokumenter samtidig i Excel, mere kontekstuelle menuer og understøttelse af offline-filer for cloud-filer. Alt det kommer i den kommende måneder.
De nye funktioner er allerede i gang med at rulle ud, og alle burde have fået dem inden for de kommende uger, siger Microsoft.
Se også: Nyheder om Office til iPad