Tag portrætbilleder med nattilstand på iPhone 12 Pro
Med den nye iPhone 12 serie spænder Apple for alvor bredt, når det handler om at ramme flest mulige kundesegmenter – der er både til dem, der vil have små fikse telefoner og dem, der vil have de store, dyre og teknisk bedste telefoner.
Der er store prisforskelle på de forskellige varianter fra 12 Mini over 12 til 12 Pro og der er også en række ligheder mellem. For eksempel, at de er vandtætte ned til 6 meter dybt vand. Der er dog også vigtige nuanceforskelle på de forskellige varianter. For eksempel at man kun kan tage portrætbilleder med nattilstand på Pro-versionerne.
Se også: Sammenlign priser på iPhone 12 Pro
Tag portrætbilleder med nattilstand på iPhone 12 Pro
Med nattilstand får man et bedre eksponeret billede under dårlige lysforhold. Tidligere var funktionen begrænset til almindelig fototilstand, men på grund af lidar-scanneren kan nattilstand på iPhone 12 Pro og 12 Pro Max nu også bruges, når man tager portrætbilleder.
Sensoren hjælper kameraets autofokus hurtigere i mørke miljøer og så kan det bedre måle afstanden til motivet.
Pro-versionerne har i øvrigt næsten samme kamera-specifikationer, men går man meget op i billedkvalitet, så er det Max-versionen, der har det bedste kamera af de to modeller. Forskellene er dog i småtingsafdelingen. For eksempel har Max-versionen 2,5 x optisk zoom, mens 12 Pro har 2 gange optisk zoom.
Se også: Guide til iPhone
Sidste tilføjelse til historien
Næste interessante historie om sagen kom frem. Steen Jørgensen gik et skridt videre. Allerede d. 11/11/2020 publicerede vi en opfølgning med en artikel om iPhone 12 Pro og Pro Max er vandtæt i 6 meter vand – Klik her for at åbne artiklen.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..