Lækkede Samsung-billeder viser lækker Galaxy S21 Ultra
Den næste model i Samsungs Galaxy S-familie, Galaxy S21, kommer tidligere end forventet. Vi har allerede fået nys om en designændring og nu kommer der nyt om yderligere en.
Billeder viser uhyre lidt kant rundt om skærmen på Galaxy S21 Ultra
Takket være lækkede CAD-filer ser vi nu for første gang forsiden af Galaxy S21 Ultra. Her kan vi se, at den bliver næsten 100 procent skærm takket være hidtil uset smalle kanter om skærmen.
CAD-billederne er blevet delt af den kendte Samsung-leakster Ice Universe. Han fortæller, at kanterne omkring skærmen bliver de smalleste nogensinde på en mobil.
Billederne er virkelige flotte. Nærbilleder viser kanten i bunden af Galaxy S21 Ultra og den er virkelig ikke mere end en lille ophøjning til at holde skærmen på plads.
Man kan selvfølgelig bekymre sig for, om det kan betyde fejltryk, samt hvad det betyder for holdbarheden. Samtidig betyder det formentlig, at S21 Ultra kan have den samme store 6,9-tommer skærm men i et mindre format.
Se også: Billige Samsung Galaxy S telefoner
S21 og S21 Plus får ikke samme design
Desværre ser det ikke ud til, at det samme kommer til at gælde for de to andre modeller i familien, Galaxy S21 og S21 Plus, i hvert fald ikke baseret på andre lækkede billeder. Det giver Samsung et minus i bogen, ikke mindst med tanke på, at Apple forsøger at gøre sine iPhone 12 og iPhone 12 Pro max mere kompakte, samtidig med at de introducerer iPhone 12 Mini til de mange brugere, der gerne vil have en telefon, de kan styre helt med én hånd.
Dette er desuden ikke det eneste punkt, hvor Ultra-modellens udseende kommer til at skille sig ud fra de andre modeller i serien. Vi har for nylig hørt, at Ultra-versionen kommer til at understøtte brug af S Pen. Det sætter spørgsmålstegn med Note-seriens fremtid, hvor flere mener, at den mobilserie er færdig.
Det kan være et risikabelt træk fra Samsungs side, men vi ved endnu ikke, hvad deres planer er.
Se også: Nyheder om Samsung