Video: Sony Ericsson Z1 er PlayStation-mobilen

En video, der viser Sony Ericssons kommende PlayStation-mobil i aktion, er nu dukket op. Modellen hedder Z1 og bruger Android 2.3.

Video: Sony Ericsson Z1 er PlayStation-mobilen

Det er en måneds tid siden, at vi for første gang så billeder af den spilfokuserede PlayStation-mobil, som der i årevis er gået rygter om, at Sony Ericsson har været på vej med. Mange mente, at billederne ikke var ægte, og Sony Ericsson har naturligvis ikke villet bekræfte noget. En ny video tyder dog på, at PlayStation-mobilen er ganske sand.

PlayStation-mobilen fanget på video

Det græske site techblog.gr har nemlig nu lagt en video på nettet, hvor man kan se PlayStation-mobilen fra Sony Ericsson i aktion. Desværre er videoen ikke af den bedste kvalitet, og man ser heller ikke, at der bliver spillet på den med den udskydelige del, der skulle indeholde de sædvanlige PlayStation-knapper. Men ser man godt efter er det tydeligt, at modellen er meget lig den mobil, som vi tidligere har set lækkede billeder af.

Desuden oplyses det, at modellens navn er Z1, og at den vil gøre brug af Android Gingerbread, der formentlig bliver præsenteret om få dage som Android 2.3.

Du kan se videoen med PlayStation-mobilen Z1 herunder.

Kilde: techblog.gr