Android Auto klar til danske brugere – disse biler understøttes
Vi er med på, at Danmark er et lille land og det derfor ikke altid kan betale sig at topprioritere danske brugere, når det gælder nye tjenester fra de store tech-selskaber. Men næsten seks år på at få Android Auto gjort officielt klar til danske brugere? Mange danske bilejere har været trætte af, at de siden marts 2015 ikke har kunnet benytte Android Auto i en officiel dansk version. Men det sker altså nu.
Android Auto klar i Danmark
Google kunne nemlig i går annoncere, at tjenesten køres ud i flere lande og det gælder altså også Danmark.
Hvis du har en Android mobil med version 10 eller måske endda også allerede version 11, så kan du hurtigt forbinde telefonen til din bil. Telefoner med ældre udgaver skal et smut i Play Store for at hente appen.
Se også: Priser på de fedeste gadgets
Hvorfor skal man bruge Android Auto?
Har du en bil, der kan kobles til en mobil med Android Auto, så bliver det lettere at benytte mobilen under kørslen. Det sker via bilens infotainment-system, hvor man med stemme kan give kommandoer til telefonen og så vises det, der normalt vises på mobilens skærm, på bilens infotainment-skærm.
Man kan benytte stemmestyring, kommunikation, navigation, musik, radio og mange andre ting på mobilen på bilens skærm.
Se også: Priser på de bedste Android telefoner
Hvilke biler understøtter Auto?
Hyundai var først ude med understøttelse af Googles tjenester til biler. Flere bilproducenter er siden kommet til. I følge den officielle hjemmeside for Android Auto understøtter disse biler tjenesten:
Abarth, Acura, Alfa Romeo, Audi, Bentley (kommer snart), Buick, BMW (kommer snart), Cadillac, Chevrolet, Chrysler, Dodge, Ferrari, Fiat, Ford, GMC, Genesis, Holden, Honda, Hyundai, Infiniti, Jaguar Land Rover, Jeep, Kia, Lamborghini, Lexus, Lincoln, Mahindra and Mahindra, Maserati, Mazda, Mercedes-Benz, Mitsubishi, Nissan, Opel, Peugeot, RAM, Renault, SEAT, Škoda, SsangYong, Subaru, Suzuki, Tata Motors Cars, Toyota, Volkswagen og Volvo.
Se også: Nyheder om biler og telefoner