Rygte: Spotify spiller endelig lokalt gemt musik i mobilen
Spotify er blandt de mest populære musikstreamingtjenester på markedet. Biblioteket er fuld af sange, man kan gå på jagt efter ny musik og meget andet. Noget, der dog altid har manglet, er muligheden for at afspille lokalt gemt musik i mobilappen. Det ser ud til at ændre sig nu.
Afspil musik gemt på telefonen med Spotify
Kodeeksperten Janu Manchum Wong har postet et screenshot på Twitter, hvor man kan se, at Spotify i fremtiden giver brugerne mulighed for at have musikfiler, der er gemt på telefonen, i Spotifys Android-app. Det indikerer, at man også vil kunne spille sangene i appen.
Historien melder ikke noget om, hvornår en sådan funktion kan komme ud til brugerne, men vores bedste gæt er, at det bliver inden for nogle måneder.
Se også: Mobilabonnement med Spotify
Bøvlet funktion i dag
Uanset hvad er det en meget velkommen og efterspurgt funktion, Spotify tilføjer til sin tjeneste. Og på tide med tanke på, at YouTube Music har en sådan funktion. Det samme havde Google Play Music, inden tjenesten lukkede ned.
Samtidig behøver man ikke længere tage en stor omvej for at få samme funktion, en omvej som Spotify selv opmuntrer til. Den går ud på, at man importerer sine egne musikfiler i desktopappen, skaber en spilleliste med de tracks og derefter downloader dem i mobil-appen.
Se også: Nyheder om Spotify