Bombemand ville smadre 5G-datacenter
Her i juledagene var en af de store historier i medierne bombeangrebet i USA, hvor en autocamper eller såkaldt mobilehome blev brugt til at bombe et 5G-datacenter i Nashville.
Bombemand ville sprænge 5G-datacenter
Det er politiets teori, at bomben havde dette 5G-datacenter som nøje udvalgt mål. I forbindelse med bombesprængningen skulle politiet have fået flere tips, der vedrører 5G.
Nashvilles borgmester, John Cooper, siger også i et interview med CBS, at bomben virke til at have en forbindelse til datacenteret, som ejes af den amerikanske teleoperatør AT&T.
Det var kun den mistænkte bombemand selv, den 63-årige Anthony Quinn Warner, der døde under angrebet, men tre yderligere personer blev dog såret.
Se også: Er 5G mobilstråling farligt for mennesker?
5G under angreb
At benytte en bombe i forbindelse med frygt for 5G er den foreløbige kulmination på metoder, som 5G-modstandere tyer til. Adskillige mobilmaster i Europa blev tilbage i april været udsat for brand. For eksempel blev hele 50 5G-master sat i brand i England og 15 mobilmaster i Holland tilbage i april.
Det samme skete i Irland og på Cypern og politiet mener, at brandene var påsat af 5G-modstandere. Der har også været meldinger om angreb mod ingeniører, der måtte flygte fra deres arbejde på 5G-master.
Årsagen til disse angreb skyldes blandt andet rygter om, at 5G-teknologien har været skyld i COVID-19 pandemien. Derudover er der også bekymring for øget mobilstråling fra 5G.
Se også: Nyheder om 5G