GPS supertest: Wisepilot
Appellos navigatorprogram Wisepilothentes lettest på hjemmesiden. Ved at skrive mobilnummeret får man en SMS med et link til download. Vi har også testet den kommende iPhone-version af Wisepilot, og den vil selvfølgelig være at finde i App Store.
Startskærmen i Wisepilot består af en menu, der toppes af de vigtigste funktioner – søgesiden, favoritsteder og kortoversigten. Længere nede på listen er der en genvej til indstillingerne og menuen ”Mere”, der indeholder vejrudsigter og rejserapporter. Hvis man ønsker det, kan Wisepilot logge alle rejser, og det er let at notere målere og dele rejserne op i privat kørsel og tjenestekørsel, hvis man kar behov for at kunne fremvise det.
Rapporterne kan man derefter logge ind på og downloade via Wisepilots webtjeneste. Brugerfladen er tilpasset designet, der gælder for det pågældende styresystem. Det er meget gennemarbejdet, og på S60 er Wisepilot flottere end de fleste indbyggede programmer. Også i iPhone-udgaven udnytter programmet platformen på en god måde og understøtter magnetkompasset og den automatiske skærmvending.
Man kan ikke installere kort til for eksempel norden eller hele Europa på mobilen eller et hukommelseskort, men Wisepilot har en betydeligt smartere løsning end for eksempel Google Maps Naviagtion, hvor ruten downloades løbende og kan koste en bondegård i datatrafik.
LÆS FLERE GPS-TEST HER: Google Maps Navigation, Navigon MobileNavigator, Copilot, Route 66, Ovi Maps.
Når man planlægger en rute med Wisepilot, så hentes al information ned til mobilen via det mobile netværk, hvorefter opkoblingen så afbrydes i Wisepilot. Wisepilot oplyser, at der bruges omkring 40 kb data på at planlægge en rute på 200 kilometer – og det svarer meget godt til de tal, vi får. Man kan altså sagtens bruge Wisepilot i udlandet uden at man skal bekymre sig om regningen.
Bedst/billigst er det selvfølgelig, hvis man planlægger hele turen til Rom fra Danmark, inden man kører over den dansk/tyske grænse, men også turen hjem igen vil være ganske billig. Der er ca. 2.000 kilometer fra Rom til Danmark og tager vi en typisk datapris hos for eksempel TDC, som ligger på 20 kroner/MB, så vil det koste 8-10 kroner at oprette ruten fra Rom.
Wisepilots navigationsprogram er server-baseret og opdateres løbende og automatisk, så man skal ikke selv holde øje med, om der findes nye kortopdateringer og det koster heller ikke ekstra.
Søgefunktionerne er koblet til både kortleverandørens adresser og interessepunkter og til andre databaser – først og fremmest Eniro og Wikipedia. Det lader dog til, at programmet kun leder efter engelske Wikipedia-artikler, så der er ikke mange træf indenfor Danmark.
Eniro-søgningen er dog rigtig brugbar. Man kan skrive et telefonnummer og hurtigt få den rigtige adresse frem som destination. Naturligvis er der også mulighed for at skrive en destination ind helt almindeligt med gadenavn, kryds eller længde- og breddegrad. Søgealternativet ”Nær mig” rangordner træffene efter afstand, og her er der mulighed for at søge på kategorier som restauranter, bankomater, seværdigheder osv. Interessepunkter, der findes i Eniros database, viser også åbningstider, telefonnumre og anmeldelser.
Kortoversigten er enkel og tydelig med informationsfelter, der kan skjules, hvis man vil have mere plads til kortet. Trafikinformation og fartkameraer indgår i abonnementet, og Wisepilot fungerer godt både til bilen og for fodgængeren. Hovedmenuen i programmet har genveje, så man kan tilføje delmål og tilpasse ruten undervejs efter trafiksituationen. Nyt i den seneste version er koblingen til Facebook og flere kortmuligheder. I grundabonnementet indgår vejkort og satellitbilleder, mens søkort og terrænkort koster ekstra. iPhone-udgaven understøtter multitasking.
Vinderen i vores supertest af GPS-løsninger til mobiltelefoner er Wisepilot og den løsning vinder lige nøjagtig foran Ovi Maps, da den understøtter alle typer mobiltelefoner – og er meget flot tilpasset de forskellige platforme.
For: Søgefunktionerne. Rapportfunktion. Gode menuer.
Imod: Ingen mulighed for at installere kort på forhånd.
Passer til: Android, iPhone, Java-mobiler, Symbian S60, Windows Mobile
Pris: 525 kroner om året
Karakter: 6/6
Historien slutter ikke her
Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Redaktionen kunne ikke slippe historien. 17/11/2010 bragte vi en ny vinkel på GPS supertest: TomTom Navigator – Den næste artikel om emnet finder du her. Læs også seneste nyt om temaet her.