Endelig er Google Voice tilladt på iPhone

Google og Apple er efter 16 måneder endelig blevet enige om at tillade Google Voice på iPhone.

Endelig er Google Voice tilladt på iPhone

De har længe leget kamphaner, de to giganter Google og Apple, og sidstnævnte har meget længe afvist at godkende Google Voice som applikation til deres iPhone. Og det er ikke fordi Google ikke har forsøgt at please den magtfulde æbleproducent. Allerede for 16 måneder sendte Goggle den første ansøgning om at få programmet med i App Store – det var lige inden Google-chef Eric Schmidt forlod Apples bestyrelse – men Apple afviste at tage programmet med. Det førte til, at den amerikanske telestyrelse FCC indledte en undersøgelse mod Apple og AT&T.

Nu har Apple så endelig accepteret, at Google Voice skal være en del af App Store. Tidligere i år fik Google smuglet programmet ind på iPhone som en HTML5 web-app, der kører direkte i browseren. Men nu kommer Google Voice altså som en almindelig app til iPhone, fortæller Google  bloggen googlemobile.blogspot.com.

Google Voice fungerer som en automatisk sekretær, der modtager dine opkald og viderestiller dem, baseret på et sæt regler som du selv kan definere. Du kan f.eks. indstille, at indgående opkald fra bestemte personer automatisk skal viderestilles til den private telefon, mens andre numre helt skal blokeres.

Der er også en funktion, hvor den, der ringer op, bliver bedt om at identificere sig, hvorefter Google Voice ringer til dig og spørger, om du ønsker at tale med denne person.

I stedet for at holde styr på telefonnumre til mobilen, kontoret og hjemmet kan du nøjes med ét gratis Google-nummer, som også kan viderestille til en telefonsvarer, hvor beskederne automatisk sendes videre per sms eller e-mail.

Men det bliver endnu smartere. Beskeder fra telefonsvareren kan hentes på Google Voice-webstedet som mp3-lydfiler eller tilknyttes som widget fra andre tjenester.

Googles mobile applikation sørger for at udgående opkald automatisk bliver formidlet gennem Google Voice. Modtageren får så vist dit Google Voice-nummer i stedet for det sædvanlige mobilnummer. Det er også mulighed for at sende gratis sms-beskeder fra telefonen gennem Google Voice, og der er billige internationale opkald.

Der er ikke tale om VoIP-software i klassisk forstand – alle opkald bliver fortsat videreledt over mobilnettet, hvor Google blot fungerer som en form for mellemmand. Apple har muligvis afvist programmet efter pres fra sin partner AT&T, som frygter at miste indtægter. Google Voice findes også til Blackberry- og Android-telefoner.

Seneste tilføjelse i sagen

Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 11/11/2010 kom der nyt i sagen med et indlæg omkring Undersøgelse: iPhone 4 går lettest i stykker – Artiklen kan du læse her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..