Tre stater i USA klar med ny retssag mod Google om Play Store
Amerikanske statsadvokater er ved at planlægge den tredje retssag mod Google. Denne gang er fokus på søgegigantens Play Store til Android-telefoner. Det fortæller to kilder, der er tæt på sagen.
Fjerde store retssag mod Google inden for kort tid
Retssagen forventes at blive indgivet i februar eller marts, fortæller kilderne. Den kommer efter klage over Googles håndtering af Play Store, trods det, at Google oprindeligt blev opfattet som mere åbne om sin appbutik end Apple.
Inklusive en retssag mod Google indgivet af det amerikanske justitsministerium i oktober, er den mulige nye retssag den fjerde af slagsen fra myndighederne mod Google siden slutningen af 2020. Alle handler de om, at Google udnytter sin dominerende rolle på markedet eller på andre måder har overtrådt lovgivning om antitrust.
Se også: Billig mobilabonnement til erhverv
Udviklere trætte af Googles vilkår
Google udelukker apps med stødende indhold fra butikken. Det er nogle udviklere trætte af, da de mener, det ikke er rimeligt.
Google kræver desuden, at visse apps benytter selskabets betalingsmetoder og betaler op til 30 procent at indtjeningen til Google. Dette og andre af selskabets vilkår har fået udviklere til at reagere, ikke mindst da Google sidste år proklamerede, at de ville skrue op for håndhævelsen af vilkårene.
Googles Play Store er langt mere brugt end tilsvarende butikker fra Amazon, Samsung, Huawei og så videre. Mange opfatter ikke rigtig de andre app stores på markedet som seriøse alternativer. Play Store har nærmest monopol, lyder det.
Se også: Sammenlign priser på Android mobiler
Google: Udviklerne kan distribuere apps på Android via andre app stores
Google har i en udtalelse sagt, at deres styresystem til mobiler, altså Android, har tilladt brugerne adgang til flere appbutikker, hvilket betyder, at udviklerne har flere valgmuligheder.
”De fleste Android-enheder kommer med mindst to appbutikker installeret på forhånd, og kunderne kan installere andre appbutikker. Denne åbenhed betyder, at selvom en udvikler og Google ikke er enige om forretningsvilkårene, kan udvikleren stadig distribuere på Android-platformen,” siger vicepræsident for Android og Google Play, Sameer Samat i en udtalelse. Han afviser altså, at der er noget at komme efter ved en eventuelt retssag. Det må tiden vise.
Arbejdet med denne forventede retssag vil blive udført at advokater fra New York, Utah og North Carolina. Desuden forventes det, at andre stater følger trop, mener en af kilderne.
Se også: Nyheder om app stores