Samsung kan også være i gang med en rulbar mobil

LG præsenterede en spændende rulbar telefon på CES 2021 - nu ser det ud til, at Samsung også kan have en lignende model på vej.

Samsung kan også være i gang med en rulbar mobil

Tidligere i januar kunne LG ved CES 2021 meddele, at de er i gang med at udvikle en smartphone med rulbar skærm. På visse måder kan det være en mere attraktiv løsning end en foldbar telefon. Det er fuldt ud muligt, at en rulbar telefon vil være mere robust, og det vil ikke være nødvendigt for telefonen at være så tyk.

Samsung kan være på vej med rulbar telefon

LG er indtil videre en af få aktører på markedet, der har afsløret sine planer om en rulbar telefon, men det kan være, at også Samsung vil lege med. Ifølge et rygte fra LetsGoDigital har Samsung et patent, der antyder lignende planer på tegnebrættet hos sydkoreanerne.

Meget lig de koncepter og demonstrationer, vi har set, fungerer Samsungs rulbare telefon stort set på samme måde. Telefonen ligner en almindelig telefon ved første øjekast, men en skjult skærm kan rulles frem med hjælp fra en lille motor. Det giver mulighed for at få en større skærm, hvis man har brug for det, eller lade telefonen være i sit udgangsdesign i mindre størrelse.

Konstruktionen er dermed tyndere og har mindre samlinger.

Se også: Hvor er Samsungs telefoner billigst?

Hårde konkurrenter på skærme

Der er dog kun tale om et patent, og det er som bekendt aldrig en garanti for, at produktet rent faktisk bliver til noget. Samsung og LG er dog hårde konkurrenter, når det kommer til skærmteknologi.

Derfor er det måske ikke så langt ude at tænke, at Samsung også gerne vil kunne konkurrere på dette område.

Se også: Nyheder om Samsung