Motorolas 5G-strategi virker – største profit til dato
I 2020 sadlede Motorola lidt om. De droppede det modulære projekt med Moto Z, hvor man kunne tilføje særligt tilbehør og få lige præcis den telefon, man var ude efter. For eksempel særligt kameratilbehør, gamingtilbehør, lydtilbebør og så videre. Tilbehøret var desværre bare ikke godt nok til at fange brugernes interesse og derfor blev det stille og roligt lagt i graven. I stedet vente Motorola blikket mod billige 5G-telefoner.
Motorola forbedrer omsætning og profitten
Særligt i midend-segmentet kom Motorola med flere fremragende telefoner med Edge og Moto G 5G Plus som de to store øjenåbnere. Og noget tyder på, at det var rigtig set af selskabet, at gå den vej. I hvert fald kom de ud af 4. kvartal 2020 med 10 procent vækst på omsætningen og et pænt overskud. De kom således ud af 4. kvartal med et overskud på 10 millioner dollars. Det er naturligvis ikke meget set i lyset af de tocifrede milliardoverskud, som Apple for eksempel kan præsentere.
For Lenovo, som ejer Motorola-brandet, er det dog positive tal, da det er det største overskud de har præsenteret siden de overtog Motorola-brandet i 2014.
Se også: Priser på de bedste Motorola telefoner
Sælger flere dyre telefoner
De forklarer selv, at fremgangen skyldes flere nye produkter og en højere gennemsnitspris på de enheder, de sælger. Lenovo sætter ikke selv salgstal på, men med en højere gennemsnitspris på deres solgte enheder, må det betyde, at modeller som Motorola Edge og Edge+ og Moto G 5G Plus ha solgt godt.
Lenovo forventer, at deres fokus på 5G vil drive fremgangen i fremtiden.
Se også: Nyheder om Motorola