Video: Sony Ericsson X10 har multi-touch
Da Sony Ericssons topmodel Xperia X10 kom på gaden i foråret, brugte den den ældre Android-version 1.6, der ikke understøtter multi-touch. Sony Ericsson meldte dog ud, at det ikke kun var på grund af den manglende understøttelse i styresystemet, at X10 ikke havde multi-touch. Skærmen understøttede det nemlig heller ikke rent fysisk, som Rikard Skogberg fra Sony Ericsson forklarede i en kommentar på Sony Ericssons egen blog.
Intet galt med skærmen
Multi-touch virker fint
De flittige udviklere på xda-developers-forummet har naturligvis ikke taget Sony Ericssons ord for gode varer, men i stedet selv prøvet at få multi-touch til at virke på X10. Og det er altså lykkes for dem, som man blandt andet kan se i videoen herunder, hvor multi-touch bliver brugt til at zoome ind og ud i det populære spil Angry Birds.
Vi håber på, at Sony Ericsson selv udsender en opdatering med officiel understøttelse af multi-touch, og hvis ikke, at der i stedet kommer en opdatering fra xda-udviklerne, der kan give X10-ejere den handy funktion.
Kilde: GSMArena.com