Tablet-markedet voksede i 2020 – Huawei i problemer

Apple er størst på tablets, Samsung vokser dog mere, mens Huawei var i store problemer i 4. kvartal 2020. Se tabletmarkedet 2020.

Tablet-markedet voksede i 2020 – Huawei i problemer

For en gangs skyld er der godt nyt på tablet-markedet, der ellers har stagneret ret meget de seneste år. I 2020 blev der nemlig solgt 13,6 procent flere tablets sammenlignet med 2019. Det betyder, at der blev langet 164,1 millioner enheder over disken i 2020 mod 144,5 i 2019, oplyser IDC.

Apple er størst, Samsung vokser mere, Huawei i problemer

Ikke overraskende er det Apple, der sidder tungt på markedet. 53,2 millioner iPads solgte de i 2020, mens Samsung som nummer to solgte 31,3 millioner Galaxy Tabs. Samsungs vækst er markant med en fremgang på hele 44 procent. Apple vækster trods alt kun med 6,7 procent, men opererer så til gengæld også med større salgstal.

Huawei kom ikke helt skidt ud af 2020 på tablet-fronten med 16 millioner solgte enheder, en mindre fremgang fra 14,8 millioner i 2019. Kigger vi isoleret på 4. kvartal 2020 vs 4. kvartal 2019, så ser det dog skidt ud for Huawei med en tilbagegang på over 25 procent i salget.

Lenovo solgte 14,1 millioner tavlecomputere i 2020, en stor vækst i forhold til 2019, hvor de solgte 8,5 millioner. De solgte altså 66,4 procent flere tablets i 2020 sammenlignet med 2019.

Se også: Find priser på de bedste tablets

Markedsandele på tabletmarkedet

Herunder kan du se de forskellige selskabers markedsandel i procent i hele 2020.

  • Apple: 32,5%
  • Samsung: 19,1%
  • Huawei: 9,8%
  • Lenovo: 8,6%
  • Amazon: 8,5%
  • Øvrige: 21,6%

Herunder kan du se de forskellige selskabers markedsandel i procent i 4. kvartal 2020.

  • Apple: 36,5%
  • Samsung: 19,4%
  • Huawei: 6,3%
  • Lenovo: 10,7%
  • Amazon: 6,8%
  • Huawei: 6,3%
  • Øvrige: 20,4%

Se også: Nyheder om tablets

 

Sagens videre forløb

Emnet er stadig relevant. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 2/9/2020 kørte vi sagen Galaxy Tab A7: 10,4″ tablet med fuld HD og Dolby AtmosKlik her og læs videre.. Få også seneste nyt i sagen her.