TSMC skal lave OLED-skærme til Apples AR- og VR-enheder
Ifølge Nikkei Asia har Apple og TSMC indledt et samarbejde om de avancerede OLED-skærme, der skal sidde i de AR- og VR-enheder, vi har hørt så mange rygter om. Hardwaren er på nuværende tidspunkt ved at blive testet hos Apple i Longtan Science Park, som ligger i nærheden af TSMCs fabrik i samme region.
TSMC skal lave skærme til Apple AR- og VR-produkter
Der er et par interessante punkter i Nikkei Asias historie. For det første bliver OLED-skærmene bygget ved at bruge TSMCs eksisterende udstyr til chipproduktion. Der er altså ikke brug for de store R&D-investeringer.
For det andet bliver OLED-skærmene integreret direkte i chippen for at opnå bedre effektivitet og spare på pladsen. Og for det tredje har Apple efter sigende skaffet sig nogle topfolk fra skærmproducenten AU Optronics, der skal arbejde på den omtalte 1-tomme skærm.
Se også: Find priser forbrugerelektronik
Også microLED-skærme til Watch, iPad og MacBook
Ifølge kilden har Apple også planer om at udvikle microLED-skærme med Epistar til kommende Apple Watch, iPads og MacBooks.
microLED-skærme er svære at producere, da lysdisonerne og den teknik, der skal bruges sammen med dem, skal gøres ekstremt små og skabe høj pixel-tæthed.
Produktionen af denne type skærm skulle være i prøvestadiet.
Se også: Nyheder om teknik