Samsung Galaxy A52 5G bliver vandtæt – se forventet pris og lancering
På det seneste har vi hørt mange rygter om Samsung Galaxy A52 5G. Den bliver opfølgeren til den populære A51, der kombinerer fin kvalitet til en rigtig god pris.
Galaxy A52 5G bliver vandtæt
De seneste måneder har vi fået nyt hver uge og et af de nyeste rygter handler om vandtæthed i telefonen. Nu har leakster Evan Blass delt en officiel teaser og her bekræftes IP67-klassificeringen. Det betyder, at A52 bliver den første mellemklassemobil fra Samsung siden 2017 med en officiel form for vandtæthed.
I løbet af de seneste fire år har vi fået næsten 50 nye Galaxy A-mobiler, men ingen af dem har IP-klassificering.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy A
Rygter om telefonen
Den nye teaser bekræfter også endnu en gang, at der bliver tale om et quad-kamera på bagsiden, og en plan Infinity O-skærm med fingeraftrykslæser under. Altså det, vi forventer os fra en mellemklassemobil.
Takket være andre rygter har vi desuden hørt, at den skal have Snapdragon 750G-chip, et batteri på 4.500 mAh og 15W lynopladning.
Se også: Billig pris på Samsung Galaxy A51
Pris under 3.000 kroner?
Prisen er ikke oplyst. Dog kom A51 på markedet til en vejledende pris på 2.999 kroner og koster i dag fra 2.000 kroner. Selvom A52 har 5G, så forventer vi ikke, at den bliver meget dyrere af den grund. Formentlig bliver telefonen lanceret i Danmark i løbet af marts måned.
De bedste priser på Samsung Galaxy A51 128 GB 4G
Opdateret 21/11 2024
Samsung Galaxy A51 128 GB 4G udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 3.552,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy A51 128 GB 4G