Her er beviset: Apple er super interesseret i AI
Fra tid til anden kommer der en nyhed om, at Apple har opkøbt et selskab eller et startup. Nye tal fra GlobalData viser, at Apple lægger mange af de dollars på virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens (AI). Faktisk viser tallene, at Apple har købt flere AI-virksomheder end nogen anden i perioden 2016-2020.
AI er blevet fokusområde for tech-giganterne
Her ligger Apple foran andre giganter som Google, Microsoft og Facebook, når det gælder selskaber, der specifikt har med AI at gøre. På de fem år har Apple købt hele 25 selskaber med AI som speciale, mens Google blot hat købt 14.
Slår man selskaberne Apple, Google, Microsoft og Facebook sammen, opkøbte de fire tilsammen mere end 60 AI-selskaber i perioden. ”AI er forblevet et fokusområde for tech-giganterne og voksende konkurrence om at dominere på området har resulteret i et stigende opkøb blandt disse selskaber.” siger GlobalData.
Se også: Priser på mobilabonnementer
Apple satser målrettet på AI der kan forbedre Siri
Med den udvikling indenfor kunstig intelligens, der allerede er sket – alt fra virtuelle assistenter til neurale motorer – er det ikke underligt, at de store teknologiselskaber er interesserede i at investere i området. For Apple har det mest handlet om opkøb, der har med forbedringer af Siri at gøre, anser Nicklas Nilsson, senioranalytiker for Thematic Research Team hos GlobalData.
”Apple har været på shoppingtur for at kunne indhente Google (Google Assistant) og Amazon (Alexa). Siri var først ud på markedet, men ligger konsekvent lavere end de andre to, når det gælder ”Smarthed”, hvilket delvist er årsagen til, at Apple ligger så langt bagude, når det handler om salget af smarte højtalere. Apple vil også sikre sig at opretholde sin stærke position inden for wearables. De dominerer inden for smartwatch. Opkøbet af Xnor.ai sidste år blev gjort for at forbedre on-edge mulighederne, hvilket er blevet vigtigt for at eliminere behovet for at sende data til skyen og dermed forbedre integriteten omkring data,” uddyber Nicklas Nilsson.
Se også: Brugervenlige telefoner
Sikkerhedskameraer, selvkørende biler…
Der er selvfølgelig også blevet investeret på andre fronter. Lighthouse AI, et startup med fokus på sikkerhedskameraer til hjemmet, blev opkøbt af Apple i 2019, mens Drive.ai, også opkøbt i 2019, har en del know-how inden for selvkørende biler.
Apple har som sædvanlig ikke offentliggjort nogen detaljer om opkøbene.
Se også: Nyheder om AI