Android Ready SE Alliance skal flytte fysiske pas og nøgler over i mobilen
Apple er langt om længe på vej ind på markedet for glemte sager med AirTags, men Google har valgt en anden retning. I stedet for små tags til at hjælpe os med at finde vores ting, lancerer søgegiganten Android Ready SE Alliance. Android Ready SE Alliance skal være et skridt i retning af at gøre vores Android-telefoner til praktiske hjælpemidler, der kan låse vores døre op og erstatte ID og pas.
Et ganske ambitiøst projekt med andre ord.
Android Ready SE Alliance
De fleste af os kan nok blive enige om, at noget af det vigtigste ved en smartphone er det praktiske og sikkerheden med dem og at de to kombineret bliver endnu bedre. Den nye Google-alliance kan være begyndelsen på en ny evolution for begge dele.
Digitale nøgler er ikke længere noget, der hører en science fiction-fremtid til. Apples CarKey-funktion med hjælp fra Secure Enclave gør allerede, at man kan låse sin bil op, hvis man har en af de modeller, der understøttes. Når det gælder identifikation ved hjælp af mobiltelefonen, virker det næsten uundgåeligt med tanke på den store stigning, der de seneste år har været i identitetstyveri og den store mængde forbundne sikkerhedssystemer i lufthavne og ved grænser.
Se også: Priser på erhvervstelefoni
En mere sikker løsning
Google har arbejdet mod dette mål i et godt stykke tid, ikke mindst med introduktionen af deres Titan M-chip i Pixel 3 i 2018. Denne chip, der kan modstå de fleste angreb, har mulighed for at lagre sikre nøgler i Android-apps i det, der kaldes Strongbox.
Alt fra at boote telefonen, at låse den op med biometri og til at får adgang til tjenester med følsom information som Amazon, PayPal eller lignende FIDO-kompatible webtjenester er alle mere sikre via Titans sikkerhedskæde. Så hvorfor ikke også noget så enkelt som en bilnøgle?
Implementering på et bredere plan kan omfatte andre enheder end smartphonen, især med tanke på at disse sikkerhedsimplementeringer allerede er tilgængelige i Wear OS, Android Auto Embedded og Android TV. Det er let at forestille sig, at smartwatches kan fungere som pengepung eller nøgler, men hvorfor ikke tænke endnu større, hvor uret kan påvirke den måde, man bruger sit TV i stuen?
Se også: Priser på smarte opkoblede enheder
Kræver bredt samarbejde for at fungere godt
Udover Google er også Giesecke+Devrient, Kigen, NXP, STMicroelectronics og Thales med i den nye alliance. Det er altså ikke hvem som helst. Google siger også, at de har ”adskillige Android [producenter] der implementerer Android Ready SE i deres enheder”.
Vi ved dog endnu ikke, hvilke selskaber der er tale om. Som altid med den slags initiativer er de mere eller mindre betydningsløse, hvis det kun er et enkelt selskab eller et par enkelte modeller, der er med på vognen.
Se også: Nyheder om smartphone teknologi